VANDKVALITETSPROGNOSER OG HISTORISKE AREALANALYSER GÅR HÅND I HÅND

Gode prognoser er godt for planlægningen og giver ro i det daglige arbejde.

 

Verden omkring os er i konstant forandring. Det samme gælder grundvandets kvalitet, som rækker mange år tilbage i tiden og afspejler datidens brug af jorden ved overfladen.

Nogle kildepladser indvinder ungt grundvand, som bruger 20-30 år på rejsen fra overflade til boring, mens de fleste kildepladser har boringer, der indvinder vand, der er noget længere tid undervejs. Noget grundvand er flere 100 år undervejs og det grundvand, der blev dannet før industrialiseringen af såvel by som land, er fri for miljøfremmede stoffer. 

Arealanvendelsen ændrer sig over tid
Nogle kildepladser ligger i områder med delvist landbrug og delvist skov/natur, hvor arealanvendelsen langt tilbage i tid har været uændret. Andre kildepladsers oplande er med tiden blevet ændret fra land til by, hvilket f.eks. er tilfældet i Aalborg (se figur 1, hvor Aalborg i 1961 er delvist by/land sammenlignet med figur 2, hvor Aalborg i 1995 hovedsageligt består af by).

Figur 1. Luftfoto over Aalborg, 1961. Kilde: Flyfoto.dk

I EnviDan inddrager vi den historiske ændring i arealanvendelsen i prognoser for vandkvaliteten, fordi påvirkningen af miljøfremmede stoffer typisk ændrer sig over tid. I vandindvindings oplande, hvor byområder vokser ud over landområder, ændres kemien i det vand, der siver ned. Indhold af problemstoffer kan aftage og forsvinde og afløses af andre.

En bredt anvendt og velkendt ændring af arealanvendelsen er, når skov erstatter landbrugsarealer for at beskytte grundvandet mod påvirkning af nitrat og visse sprøjtemiddelrester. Uanset ændringen til det værre eller bedre for grundvandet, kommer vi til at vente nogle år, inden vi enten kan ånde lettet op eller omvendt begynde at få problemer.

 

 

Vandkvalitetsprognosen sammenholdes med grundvandsalderen i deloplande, som vist i eksemplet figur 2 nedenfor i tidsintervaller på 10 år.


Figur 2. Sønderbro kildeplads’ indvindingsopland inddelt efter transporttider. Årstal 1995. Kilde: COWI web map services.

Når arealanvendelsens tidslige afhængighed er struktureret, vurderes effekten heraf på de valgte kemiske fokusparametre.
Prognosen vælges foretaget for en kildeplads eller enkelte boringer efter behov.

Arealanvendelsen vurderes ud fra luftfotos i hvert delopland i eksempelvis 10 års intervaller.

 Periode udgangspunkt N-belastning   Transporttid
> 50 år 40-50 år 30-40 år 20-30 år 10-20 år 0-10 år
 I dag og for 10 år siden N - intensivt 10 0 0 0 0 0
N - ekstensivt  25 40 45 45 30 30
N - lav 65 60 55 55 70 70

 For 30 år siden

N - intensivt 20 0 0 0 0 0
N - ekstensivt 25 40 45 45 30 20
N - lav 55 60 55 55 70 80
 Mere end 50 år N - intensivt 80-85 60-70 65-70 30-80 35-70 5-10
N - ekstensivt 15 30 25 20-40 25-30 10-30
N - lav 0-5 0-10 5-10 0-30 30-40 65-80

Tabel 1. Opgørelse over historiske arealandele i % af henholdsvis N-intensive, ekstensive og N-fri arealer. For grundvandet i dag (0-10 år siden).

CASE: KILDEPLADS, SØNDERBRO I AALBORG

Et eksempel på brug af historisk arealanalyse til vurdering af udvikling i grundvandskvalitet er kildepladsen på Sønderbro i Aalborg.

Aalborg Forsyning havde frem til 2003 en kildeplads ved Sønderbro 53. På det tidspunkt blev indvindingen stoppet på grund af for højt indhold af BAM. Indvindingen er dog siden fortsat med en ydelse på mere end 1 mio. m3/år til afværgepumpning for at holde grundvandsspejlet nede i området.

Da den tidligere kildeplads boringer stadig er i funktion som afværgeboringer, ønskede Aalborg Forsyning en vurdering af den fremtidige grundvandskvalitet og en vurdering af muligheder for anvendelse af det oppumpede grundvand.

Derfor indhentede EnviDan oplysninger fra en grundvandsmodel for området med fokus på strømningstider. Grundvandsmodellen er opstillet af WatsonC. Tidsstep fra denne model er indtegnet på Figur 3.


Figur 3. Tidsstep for opholdstider i indvindingsoplandet.

Nitratpåvirkning
Aalborg vokser ud over de omkringliggende marker i løbet af perioden 1954-2019, hvilket har betydning for nitratpåvirkningen og dermed kvaliteten af vandet fra kildepladsen, som illustreret i figur 4 og 5.



Figur 4. Den potentielle prognose. Den del af kurven som er gråsløret, viser hvordan prognosen kunne have udviklet sig, hvis by ikke havde erstattet landbrug i oplandet.

Figur 5. Nitratprognosen tilpasset nuværende arealanvendelse og at 85% af grundvandet er under 50 år undervejs. På den gråslørede del af figuren ses de målinger tilbage i tid, hvor der var mere landbrug.

Man kan jo som bekendt ikke ændre på fortiden, så hvorfor giver det så mening af se på, hvordan arealerne har været anvendt? Det gør det fordi, den siger noget om, hvad vi kan forvente os af vandkvaliteten i fremtiden og hvilke stofmængder vi skal forholde os til på den konkrete kildeplads.

Vil du opkvalificere dine vandkvalitetsprognoser med historiske data? Tag kontakt til Tina Halkjær Andersen.

Tina Halkjær Andersen

KONTAKT MIG FOR MERE INFORMATION