Den danske vandbranche står overfor store nødvendige investeringer i fremtiden. Pengene vil ikke række til alle investeringer, og derfor vil vi gerne komme med et klart budskab: Vi skal i vandbranchen gentænke vores måde at lave fornyelse på – til gavn for både miljø og pengepung.
”Vand i tal” fra 2023 fastslår, at den gennemsnitlige levetid på de vand- og spildevandsledninger, der bliver fornyet i dag, er ca. 55 år* – altså 20 år tidligere end den tekniske levetid på 75 år. Det er tankevækkende, og her er der et stort potentiale for at investere bedre.
Slå to fluer med et smæk: CSRD banker på døren
Mange vandselskaber skal være klar til at implementere bæredygtighedsrapportering (ESG-rapport) fra 2025, når det bliver obligatorisk under EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD).
Det forventes, at 22 af de store danske vandselskaber vil blive omfattet fra regnskabsåret 2025, og at en række vandselskaber vil skulle videregive informationer som leverandør til andre selskaber, der er omfattet af kravene.
Ét af de elementer, som vi ser der særligt er behov for er, at vandbranchen generelt har fokus på hvordan forsyningerne får skabt overblik over aktiver og sikrer, at der investeres så bæredygtigt som muligt.
Indsaml, kontrollér og systematisér data
Det kan dog være komplekst at danne sig et overblik over forsyningens mange data: Investeringsplanen ligger i ét regneark, hydrauliske modelresultater ligger i Mike-Urban eller Aquis, fysisk tilstand ses i TV-inspektionen i ledningsregistreringen og driftshenvendelser er arkiveret i et værktøj for sig.
Derfor handler det om at samle, kontrollere og systematisere data. Alt sammen for at kunne strukturere beslutninger og lave dokumenteret risikobaseret planlægning, så ledningerne bliver skiftet, når de udgør en uacceptabel risiko – ikke før.
Forsyningerne bør opsætte klare, effektive strukturer og processer for, hvordan de tager beslutninger ift. fornyelse af ledningsnettet.
“For at sikre en bæredygtig fremtid for vores forsyninger, er det afgørende, at fornyelsesplanlægning er drevet af præcise data frem for mavefornemmelser. Med et databaseret overblik over forsyningens aktiver, kan vi udnytte vores ressourcer optimalt og handle ansvarligt – både økonomisk og bæredygtigt. En ekstra bonus er, at det gør forsyningens arbejde med ESG-rapportering meget nemmere”, argumenterer Teis Stouby Friis Hindsig fra Envidan i dette indlæg.
Udskyd fornyelsen: Det kræver mod og et opgør med ”plejer”
Vi skal væk fra ‘når vi nu alligevel er i gang med at grave vejen op, kan vi lige så godt tage noget mere med’-tankegangen. Effektiviseringskravene er store, og derfor skal vores fornyelse være drevet af data som f.eks. restlevetid, renoveringsomkostninger og fysisk tilstand for hver enkelt ledning, så vi kun skifter de ledninger, der faktisk udgør en uacceptabel risiko.
Det er godt for pengepungen, men vi tager på den måde også et bæredygtigt ansvar, for der er meget bæredygtig værdi i at udnytte så meget levetid af hver enkelt ledning som muligt. Men det kræver en accept af, at forsyningen må komme til den samme vej eller område meget oftere end vi har været vant til.
‘Plejer’ er svær at gøre op med, men nu er det tid til at gå en ny vej. Det kræver ledelsesansvar og mod hos forsyningen, for det kan være ubelejligt at skulle grave den samme trafikerede vej op igen om 2, 5 eller 10 år, men vi gør det for et højere formål. Og argumentet holder: Vi kan spare mange penge og samtidigt bidrage til bæredygtighedsmål som eksempelvis et lavere CO²-aftryk.
Mange investeringer vil kunne udskydes. Det vil muligvis betyde, at forsyningen er nødt til at drifte mere – acceptere flere brud og mere lækage, men det er ofte billigere end at skulle lægge nye ledninger. Og samtidigt er det ofte også langt mere bæredygtigt bl.a. fordi vi uden tvivl om blot 5-10 år har nogle mere bæredygtige udførelsesmetoder, materialetyper osv., så CO²-aftrykket vil være betragteligt lavere for det samme arbejde.
Løsning: Brug data mere aktivt
Vi anbefaler at tage afsæt i asset management-principper og finde den rette balancen mellem service til kunderne, risikoniveau og omkostning – økonomisk, men også på den miljømæssige og sociale bundlinje.
Forsyningerne kan gennem en systematisk og koordinerende indsats forvalte deres aktiver optimalt og skabe mest mulig værdi. Det hedder også asset management.
Asset management er et ramme- og ledelsesværktøj til at lave optimale investeringer, som gør forsyningen i stand til at imødekomme de mål, forsyningen definerer. Her bryder vi målene op og konkretiserer dem helt ned på detailniveau.
Det betyder, at de mere brede virksomhedsmål fra eksempelvis ESG-rapporteringen rent faktisk kan gøre en forskel for den enkelte projektmedarbejder ved at blive til et specifikt beslutningsgrundlag i et konkret projekt.
Vil du vide mere om, hvordan du kommer i gang med asset management og kickstarter din bæredygtige fornyelsesplanlægning?
* Kilde: ”Vand i tal 2023”. Udgivet af: DANVA, Godthåbsvej 83, 8660 Skanderborg. ISSN 1903-3494.
Denne artikel blev første gang udgivet som Synspunkt i Ingeniøren, den 10. september 2024.
