Hvad sker der, hvis forsyningerne halverer deres fornyelsesbudget?

Vil det være bæredygtigt? Forsyningernes bygge- og anlægsaktiviteter medfører en stor miljømæssig belastning – klimaregnskaberne for selskaberne dokumenterer, at 80-90 % af CO2-aftrykket fra selskaberne kommer fra scope 3, hvoraf bygge- og anlægsaktiviteter typisk udgør cirka halvdelen. Så er det mest bæredygtigt måske helt at lade være med at investere? Eller i hvert fald udskyde så længe som muligt?

”Så længe som muligt” er et upræcist begreb, men når vi omsætter det til en risikobaseret planlægningsstrategi, tager det form og vi kan dokumentere de valg, vi tager. Et af de store spørgsmål er, om det er for risikabelt? Lad os dykke ned i det!

 

Bæredygtig beslutningstagning med en risikobaseret planlægningsstrategi

De fleste danske forsyningsvirksomheder har fået indarbejdet bæredygtighedsmål i deres virksomhedsstrategi. I 2024 er der et stort fokus på bæredygtighed både hos de forsyninger, der skal afrapportere efter CSRD i 2025, men også hos alle de andre.

Bæredygtig drift og vedligehold kræver bæredygtig beslutningstagning – og her kommer asset management ind i billedet.

 

Hvad er Asset Management?

Asset Management er et ledelsessystem, der er grundigt beskrevet i flere ISO-standarder og er anvendt af utallige virksomheder verden over. Asset Management defineres som: ’hvordan en organisation gennem en systematisk og koordinerende indsats optimalt forvalter sine aktiver og skaber værdi herigennem’ (The Institute of Asset Management).

Asset Management er en beslutningstagning, der skal forankres på virksomhedsniveau og i alle strategiske lag for at få bæredygtig indflydelse helt ude i driften og i projekterne.

Foreningen Asset Management Danmark arbejder intensivt på at koble netop bæredygtighedsagendaen med det ledelsessystem, der beskriver virksomheders værdiskabelse i relation til aktivernes livscyklusaktiviteter.

 

Et af de bærende principper i Asset Management er balancering af performance (ydeevne), levetidsøkonomi og risikoniveau. Det er netop dén balance, der analyseres på, når der fornyes efter risikobaseret planlægningsstrategi.

Flere og flere forsyninger læner sig op ad principperne i Asset Management. I 2024 samarbejder vi i Envidan med mange forsyningsselskaber om at analysere på og eller dokumentere en risikobaseret investeringsstrategi for deres afløbs- og vandledninger.

Hvorfor? Fordi det giver stor værdi at arbejde med risikobaseret planlægning – både i bæredygtighedsøjemed og ift. risiko.

 

En risikobaseret planlægningsstrategi

En risikobaseret planlægningsstrategi bruges til at prioritere investeringer baseret på risikoen for funktionsnedbrud eller anden uønsket hændelse.

For alle forsyningens ledninger beregnes en konsekvens og en sandsynlighed for funktionsnedbrud, som tilsammen giver en risiko for funktionsnedbrud.

Samtidig er der beregnet forskellige økonomiske nøgletal for ledningen – herunder restlevetid og pris for fornyelse. Og endelig analyseres der på performance.

 

En konsekvent risikobaseret planlægningsstrategi resulterer i:

  • At ledninger med lavest risiko, typisk lavkonsekvensledninger, nedprioriteres eller ikke fornyes forebyggende, men i stedet akut efter registreret funktionsnedbrud.
  • At ledninger med højst risiko fornyes forebyggende for netop at undgå akutte funktionsnedbrud.

 

Mere data, mindre mavefornemmelse – Sådan kommer du i gang med bæredygtig og holdbar fornyelsesplanlægning.

Læs mere her

Værdien i at arbejde med risikobaseret planlægningsstrategi

Det er en stor beslutning for en forsyning at skifte til en risikobaseret planlægningsstrategi, og på vejen dertil opstår der mange behov for dokumentation – og dokumentation er netop Asset Managements helt store styrke.

I modeller kan vi sammenstille data på ledningsniveau og på den måde prioritere efter flere forskellige risikoparametre. Med den ultimative risikobaserede tilgang, rettes investeringer alene efter de aktiver, der udgør den største risiko for forsyningen.

Det spændende ved tilgangen er at sikre at de risici, der prioriteres efter, også er dem, der understøtter virksomhedens strategiske retning. Har forsyningerne egentlig penge til investering i forebyggende vedligehold af ledninger pga. høj fysisk risiko? Gennem de seneste 15-20 år har klimatilpasning, svovlbrintepåvirkning, stigende grundvand og mere voldsomme regnhændelser vejet tungt på vægtskålen, når investering i afløbsledninger skal prioriteres. For investeringer på rentvandssystemet er der fortsat fokus på lækage, brud og vandkvalitet og grundvandsressourcen.

Samlet set er der et stort økonomisk og miljømæssigt incitament til ikke bare at nedsætte investeringen i relation til fysisk risiko, men rent faktisk at kunne dokumentere, at det er det mest fornuftige at gøre samlet set.

 

Falder ledningerne sammen den dag, de når den økonomiske afskrivningsalder på 75 år?

Det gør de med al sandsynlighed ikke, men hvornår gør de så? Vi ved det faktisk ikke, og det skal der arbejdes på!

Mange forsyninger har minutiøst registreret brud på vandledninger for at opnå viden om hyppighed og frekvens for netop brud, som er en væsentlig risiko for DDS (Dokumenteret Drikkevandssikkerhed).

Tilsvarende har man desværre generelt ikke registreret brud og årsager til sammenstyrtning på afløbsledninger med det resultat, at branchen mangler viden om netop udviklingen af afløbsledninger frem mod end-of-life. Alle eksisterende ældningskurver ”flader ud” efter 60-70 år, fordi kurverne er skabt ud fra data for ”overlevende ledninger”. Altså de allerbedste ledninger der ikke er defekte endnu.

Det er helt afgørende for den risikobaserede planlægningsstrategi, at vi kan sige noget mere præcist end den økonomiske afskrivning, når vi regner med ledningernes forventede levealder. Forsyningerne og miljøet har brug for at få dokumenteret hvilken værdi, der er i ledningerne efter 75 år. Det er ikke bare en økonomisk bonus – det er bæredygtig fornuft.

 

Udskyd fornyelsen: Det kræver mod og et opgør med ”plejer”

I den danske vandbranche står vi overfor store nødvendige investeringer. Pengene vil ikke række til alle investeringer, og derfor har vi et klart budskab: Vi skal gentænke måden at lave fornyelse på – til gavn for både miljø og pengepung.

Læs blogindlæg

 

Sammen kan vi regne den ud

Branchen kan gøre det sammen. Der er 15-20 år til den store ”pukkel” af ledninger anlagt tidligere end 1975, når økonomisk afskrivning. De år skal bruges til at samle den fornødne data og skabe det datasæt, det kræver for at regne ud, hvornår ”så længe som muligt” er.

Vi kan nemlig ikke lave investeringsprognoser ud fra afskrivningsalder alene.

Løsningen er at komme i gang med at registrere årsager til brud og reparationer på alle typer af ledninger, også når de sættes ud af drift eller graves op. Måske skal branchen i fællesskab stramme op på anvendelsen af DANDAS-modellens felter for netop dette.

 

Vil I være med, når vi retter kurven og får ro i maven?

Så tag fat i os i Envidan – og lad “puklen” komme an.

 

Mads Uggerby, Managing Director, Innovation & Sustainability
+45 42 12 54 72
mau@envidan.dk

Teis Stouby Friis Hindsig, Markedschef
+45 28 57 48 80
tfn@envidan.dk

 

Denne artikel blev første gang udgivet i Dansk Vand #6 den 12. december 2024

Kontakt mig
for mere info

Teis Stouby Friis Hindsig

Markedschef

+45 2857 4880

tfn@envidan.dk