Retningslinjer for whistleblowerordning

Vi har oprettet en whistleblowerordning i Envidan. Det har vi fordi, det er vigtigt for os, at alvorlige forhold, som er kritisable eller ulovlige, bliver belyst og håndteret på den rigtige måde.

Du kan læse mere om vores whistleblowerordning i vores whistleblowerpolitik og på denne side. Vi opfordrer dig til at læse dette, før du anmelder din mistanke eller bekymring via ordningen.

Hvem kan bruge whistleblowerordningen? 

Du kan benytte whistleblowerordningen, hvis du arbejder i Envidan A/S (“Envidan”), eller tidligere har været ansat i Envidan, hvis du er samarbejdspartner, leverandør, kunde eller på anden måde har en tilknytning til Envidan.

Hvad kan du indberette?

Du kan bruge vores whistleblowerordning, hvis du har viden eller begrundet mistanke vedrørende alvorlige lovovertrædelser og øvrige alvorlige forhold, samt overtrædelser af EU-retten, som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten. Det kan f.eks. være følgende:  

  • Strafbare forhold, f.eks. bedrageri, underslæb, misbrug af aktiver, forfalskning af dokumenter, regnskabsmanipulation, bestikkelse, korruption, hvidvask og terrorfinansiering
  • Brud på konkurrence- og udbudsregler
  • Fare for enkeltpersoners sundhed og sikkerhed, herunder alvorlige eller gentagne brud på arbejdssikkerheden
  • Væsentlige brud på miljøregler og forurening af miljøet
  • Overtrædelse af tavshedspligter
  • Overtrædelser af beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger
  • Alvorlige overtrædelser af interne retningslinjer og regler i Envidan (f.eks. Envidans Personalehåndbog og Code of Conduct)
  • Diskrimination, grov mobning, grov chikane, fysisk vold, trusler og seksuelle krænkelser 

Ovenstående er alene eksempler. Hvis du er i tvivl, hvorvidt din indberetning falder inden for whistleblowerordningen eller ej, opfordrer vi dig til at bruge vores whistleblowerordning. Indberetningen vil herefter blive vurderet og du vil modtage en tilbagemelding på, om din indberetning er omfattet af whistleblowerordningens område.

Forhold som samarbejdsvanskeligheder, utilfredshed med lønforhold, mindre overtrædelser af interne retningslinjer om sygefravær, rygning, alkohol, brug af kontorartikler m.v. skal ikke indberettes gennem whistleblowerordningen, men skal i stedet indberettes gennem vores normale ledelsesstruktur dvs. til nærmeste leder.

Vi opfordrer dig til at benytte vores whistleblowerordning, hvis du har en bekymring eller mistanke om alvorlige forhold. Du kan dog også vælge at indberette din mistanke eller bekymring til Datatilsynet. Datatilsynet er en offentlig myndighed, der driver en ekstern whistleblowerordning.  

PwC

Din indberetning går direkte til en uafhængig og ekstern tredjepart (PwC Statsautoriseret Revisionspartnerselskab ”PwC”). PwC er et uafhængigt revisions-, skatte- og rådgivningshus, som på vegne af Envidan modtager indberetninger, for at sikre en uafhængig og anonym kanal for dig, der indberetter. Efterfølgende sendes din indberetning videre til behandling hos Envidan.

PwC foretager en indledende vurdering af, om indberetningen er omfattet af whistleblowerordningen og tager en dialog med whistlebloweren, såfremt der er behov for uddybende information eller indberetningen giver anledning til opfølgende spørgsmål. PwC vil herefter foretage en habilitetsvurdering, som skal afdække, hvem der kan håndtere indberetningen i Envidan, så indberetningen kan behandles af en upartisk og kompetent person i Envidan, og dermed ikke videresendes til en person, som indberetningen vedrører direkte eller indirekte, eller hvor der kan være risiko for interessekonflikt.

Den juridiske chef i Envidan

Den juridiske chef i Envidan er ansvarlig for whistleblowerordningen. Den juridiske chef er en særlig kompetent og uafhængig person, som har ansvaret for at sikre en omhyggelig opfølgning på indberetninger, ligesom den juridiske chef har ansvaret for at vurdere, hvilke tiltag, der er behov for at iværksætte på baggrund af din indberetning, og skal sikre at indberetninger behandles i overensstemmelse med Envidans whistleblowerpolitik.

Du kan se, hvem der behandler indberetninger i flowchartet nederst på siden.

Fortrolighed, objektivitet og anonymitet

Alle, der modtager og følger op på indberetninger, er underlagt en særlig tavshedspligt. Undersøgelse af indberetninger udføres under iagttagelse af uafhængighed, fortrolighed, databeskyttelse og -sikkerhed.

Envidan og PwC behandler alle oplysninger om whistleblowerens og berørte personers identitet fortroligt i videst muligt omfang. Whistleblowere har ret til at være anonyme.

Beskyttelse af whistleblowere

Envidan tillader ingen form for repressalier eller chikane mod whistleblowere.

En whistleblower, som i god tro indberetter en rimelig mistanke via whistleblowerordningen, vil ikke blive mødt med repressalier eller blive udsat for negative konsekvenser, herunder konsekvenser af ansættelsesretlig karakter, selvom indberetningen senere måtte vise sig at være ubegrundet.

Foretag din indberetning her

Du kan foretage indberetning ved at klikke her:

Foretag din indberetning her

 

Hvis du foretager en indberetning fra din arbejdscomputer, og mens du er på vores netværk, via ovenstående link til ordningen, skal du vide, at dette vil blive registreret som led i den almindelige logning af brugeraktiviteter på vores netværk.

Hvis du ønsker at forblive anonym, skal du ikke indberette fra din arbejdscomputer. Du bør i stedet tilgå whistleblowerordningen ved at indtaste følgende web-adresse fra din private PC eller en offentlig computer, der ikke er tilkoblet vores netværk: whistleblowersoftware.com/secure/Envidan

Alternativt kan du anvende vores QR-kode til at foretage indberetningen via din telefon eller tablet. Vær opmærksom på, at du ikke må være tilkoblet WIFI-netværket, når du foretager din indberetning.

Hvem modtager din indberetning?