Det bliver din dagligdag
Din arbejdsdag bliver varieret og spændende, og du kommer til både at tilbringe tid ude på byggepladsen og på vores kontor, hvor du arbejder med projektplanlægning, sparring med dine kolleger, koordinering og rapportering. På byggepladsen afholder du som byggeleder byggemøder, gennemfører fagtilsyn og sikrer, at arbejdet skrider frem som planlagt – med god kvalitet og høj sikkerhed.
Dine primære opgaver:
- Byggeleder for kloak- og regnvandsprojekter i udførelsesfasen, herunder bl.a. fagtilsyn, projektopfølgning, afholdelse af byggemøder mm.
- Håndtering af interessenter i udførelsesfasen
- Koordinering med kunder, underleverandører og myndigheder
- Sikring af, at projekterne overholder tidsplaner, budgetter og kvalitetsstandarder
- Aconto gennemgang, håndtering af aftalesedler og styring af projektøkonomi
- Fungere som arbejdsmiljøkoordinator på byggepladsen. Hvis du ikke allerede har uddannelsen, for at kunne varetage opgaven, så skal du være klar på at gennemføre den.
- Udarbejdelse af referater og dokumentation
- Styring af entreprenørens KS
- Projektdeltager på projekter i planlægningsfasen, hvor du bidrager med din store praktiske viden
Det bliver du en del af
Du kommer ind i en førende virksomhed indenfor kloak- og regnvandsprojekter, der leverer innovative og bæredygtige løsninger til vores kunder. Her bliver du en del af vores forretningsenhed Afløb & Klimatilpasning, hvor du får 90 skarpe og humoristiske kolleger. Du får et sjovt og givende arbejdsmiljø med engagerede kolleger, hvor fagligheden er i top, og der altid er friskbrygget kaffe på kanden.
Henrik Burström bliver din nærmeste leder. Han er altid klar til at støtte dig og give dig frihed til at lede dig selv. Henrik fokuserer på din trivsel og har det overordnede ansvar for projekterne og deres koordinering.
Du får en bred kontaktflade, hvor du arbejder både tæt sammen med teamets øvrige byggeledere eller projektledere og vores tekniske assistenter, men også med kunder, bygherrer og entreprenører.
Du bliver ansat på vores kontor i Kastrup – men der er også mulighed for arbejdsdage på vores kontor i Lyngby. Vi flytter snart til et nyt og lækkert kontor på Amager, tæt på Femøren metrostation – med rigtig gode faciliteter og mulighed for at booke en af vores biler, når du skal ud af huset.
Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde hos os i Envidan?
Hvem er du?
Du har en relevant teknisk uddannelse kombineret med stor praktisk erfaring indenfor anlægsprojekter i udførelsesfasen – og du har kompetencerne til at kunne føre fagtilsyn.
For at sikre en god økonomi er det vigtigt, at du har erfaring med byggepladsøkonomi – og derudover har du kendskab til love og regler indenfor området. Du har B-kørekort, så du nemt kan komme rundt.
Du er en dygtig kommunikator med stærke samarbejdsevner og en positiv indstilling. Dine lederevner er i fuld blomst, du har nemt ved at sætte en retning, og du tager ansvar for opgaverne både selvstændigt og i samarbejde med andre.
Er du interesseret?
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Henrik Burström på 42 91 27 44 eller hbs@envidan.dk
Vi behandler ansøgninger løbende og fortroligt, og vi lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.