Geolog eller ingeniør til grundvandsopgaver

Brænder du for at sikre, at vi også i fremtiden kan drikke rent vand af hanen? Og ønsker du at indgå i et velfunderet og fagligt inspirerende miljø på en arbejdsplads, som har hele vandets kredsløb som sit DNA?

Deadline

Ansøgninger behandles løbende

Stilling

Fuldtid

Kontakt

Jens Dyrberg Nielsen

Hos Envidan får du ikke kun fagligt dygtige kollegaer, men også medindflydelse og et stærkt socialt fællesskab. Vi værdsætter en respektfuld og humoristisk omgangstone, har højt til loftet og korte beslutningsveje. Vi kan lide at være sammen og laver mange sociale aktiviteter og motionsløb m.m. Det giver os et stærkt fællesskab. Vi tror på, at hele mennesker præsterer bedre, og derfor er fleksibilitet nøgleordet, så arbejdsliv og privatliv kan balanceres.

Fagligt fokus og brede opgaver

Du bliver en del af vores team, hvor vi har flere forskellige faglige discipliner. Det motiverer dig, at dit initiativ er med til at fremme både din egen og afdelingens udvikling. Dine kollegaer giver dig daglig sparring, og I hjælpes ad med at løse opgaverne.

Dine opgaver kommer primært til at være indenfor et eller flere af følgende områder:

  • Grundvandsressourcer og –boringer
  • Dimensionering af kildepladser
  • Geologiske modeller
  • Kommunalt myndighedsarbejde som indvindingstilladelser, BNBO, Lodsejerforhandlinger, grundvandsbeskyttelse
  • Vandkvalitet
  • Grundvandsbeskyttelse

Jobbet giver dig mulighed for at arbejde fagligt fokuseret, men også mere bredt orienteret.

Du kan få base på et af vores kontorer i enten Silkeborg, Aarhus eller Lyngby. Og der er selvfølgelig også mulighed for at arbejde hjemme efter behov.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er geolog, vandforsyningsingeniør, miljøingeniør eller har lignende baggrund inden for at arbejde med grundvand. Erfaring fra enten rådgivende, kommunale eller entreprenørmæssige opgaver er en fordel, men er du nyuddannet, er du også velkommen til at søge.

Du får stor frihed og en social arbejdsplads

Du træder ind i en kultur, hvor vi har hinandens ryg. Både når vi jubler, jokker i spinaten og hver dag jonglerer med vandfaglighed, bæredygtighed og digital omstilling. Ja, nogle gange løber vi hurtigt sammen med vores kunder. Men aldrig hurtigere, end vores værdier mennesket i centrum og ordentlighed kan følge med.

 

Bliv en del af vores store fagfællesskab om vandets kredsløb

I Envidan får du næsten 500 kolleger, som udelukkende arbejder indenfor vandets kredsløb. Du kommer på hold med nogle af sektorens skarpeste hoveder, der hver dag arbejder målrettet med branchens største udfordringer: Grøn omstilling, klimaforandringer og sikring af rent vand. Og det forpligter. På tværs af forretningsområder og geografi trækker vi på hinandens kompetencer, så vi kan udfordre det bestående og sætte nye standarder.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde hos Envidan?

Læs mere

Er du nysgerrig på at høre mere?

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingschef Jens Dyrberg Nielsen på tlf. 60 11 12 22 eller jdn@envidan.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og vi lukker stillingsannoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

Vil du med på holdet?

Del på de sociale medier