Vandingeniør til vanddistribution i førende miljøvirksomhed

Kan projektledelse, planlægning og fleksible arbejdsmuligheder få dig helt op at ringe? Vil du være en del af et stærkt kollegaskab og sparre med de dygtigste specialister?

Deadline

Ansøgninger behandles løbende

Stilling

Fuldtid

Kontaktperson

Jens Dyrberg Nielsen

Hvem er du?

Din baggrund er ikke det vigtigste – du kan være ingeniør, have en anden teknisk uddannelse eller være nyuddannet. Det vigtigste er, at du har drive og lyst til at arbejde med ovenstående opgaver og til at blive en del af vores vanddistributionsteam.

Enten kommer du med faglige kompetencer fra vandbranchen og erfaring med hydrauliske beregninger, planlægning og projektledelse. Eller også er du som nyuddannet topmotiveret for at dygtiggøre dig inden for vanddistribution – fra vandets rejse fra vandværket til vandet leveres hos slutbrugeren.

Det bliver du en del af

Du kommer ind i en afdeling fyldt med søde kolleger. Vi har en flad ledelsesstruktur, og du vil opleve, at vi gerne hjælper hinanden – og dig selvfølgelig – og er gode til at samarbejde og sparre med hinanden.

Og du får spændende opgaver. Fordi du får tid til fordybelse, og både oplever de kendte, men også de komplekse og udfordrende opgaver, som kræver, at du tænker nyt og innovativt.

Få fleksibilitet og et meningsfyldt og inspirerende arbejdsliv

Vi er en skandinavisk miljøvirksomhed, som løser opgaver inden for vand, spildevand og energi for forsyninger, kommuner og industrier.

Hos os træder du ind i en kultur, hvor vi har hinandens ryg. Både når vi jubler, jokker i spinaten og hver dag jonglerer med vandfaglighed, bæredygtighed og digital omstilling. Ja, nogle gange løber vi hurtigt, men aldrig hurtigere, end vores værdier mennesket i centrum og ordentlighed kan følge med. Og vi giver altid plads til fleksibilitet, fordi vi tror på, at hele mennesker performer bedre.

Er du interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Dyrberg Nielsen på +45 60111222 eller jdn@envidan.dk.

Ansøgning

Vil du med ombord, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og vi lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Dine opgaver og ansvarsområder

Du kommer ind i en virksomhed i vækst med en lav hierarkisk struktur og kort fra ide til handling.

Du bliver projektleder på projekter for forsyningsselskaber, hvor du arbejder med distributionsplanlægning lige fra den overordnede struktur til specifikke analyser af ledninger eller anlæg. Du dokumenterer projekterne og sikrer god dialog med kunderne.

Derudover bliver dine opgaver:

  • Distributionsplanlægning (strukturelle og tekniske analyser)
  • Dimensionering af anlægs- og ledningsprojekter
  • Hydraulisk modellering
  • Udbygnings- og renoveringsopgaver
  • Analyse og rådgivning til at nedbringe vandtab hos forsyningsselskaber

Vil du med ombord?

Del på de sociale medier