Sætningen blev startskuddet på, hvad vi i dag kender som Envidan
Jan Tryk, som er ophavsmand bag de kendte ord, fik hurtigt besøg af Simon Boel, der sagde: ”Mener du det?” Og da Søren Brønd blev indviet i planen, var hans svar prompte: ”Jeg er med.”
Det var bl.a. omstændige og langsommelige beslutningsprocesser, der var medvirkende til, at de tre kolleger ville starte deres eget.
”Vores visioner og tanker for EnviDan var oprindeligt at skabe en dynamisk virksomhed og særdeles konkurrencedygtig virksomhed indenfor miljøbranchen, hvor afstanden mellem ledelsen og medarbejderne er kort, og hvor administrationen holdes på et så lavt niveau som muligt. Det synes jeg vi med stolthed og tilfredshed kan sige, at vi lykkedes til fulde med,”
Søren Brønd fortæller, at de med det nye selskab ønskede, at der skulle være kort fra tanke til handling: ”Spurgte en medarbejder om midler til små udviklingsprojekter eller andet, der kunne optimere produktionen, så var der taget beslutning om det indenfor 10 sekunder.”
Jan Tryk, Simon Boel, Søren Brønd
I år markerer vi i Envidan tre årtier med innovation, samarbejde og bæredygtige løsninger indenfor vandets kredsløb. I denne nyhed kan du komme tættere på vores tre stiftere, Jan Tryk, Simon Boel og Søren Brønd og begyndelsen på Envidan.
En stærk holdånd
Søren Brønd fortæller om en god holdånd: ”Vi glædede os over hinandens små succeser. Hvis man kom hjem med en ordre på f.eks. 20.000 kr., ja så havde man ofte basser med hjem på kontoret, for så skulle der fejres.”
Også Jan Tryk bemærker, at det bedste ved EnviDan var pionerånden: ”Vi brød ud fra et stort firma og det var spændende at se, om vores ideer kunne bære. Det var unikt at være med til at bygge noget op fra start og få så mange fantastiske medarbejdere.”
Simon Boel fortæller, at de var privilegeret af en fantastisk stor og trofast kundeopbakning. Han fortæller: ”Kunder er noget man har for livet, hvis man gør sit yderste for at behandle dem med respekt og ydmyghed. Det har jeg opfattelsen af er tilfældet – også i dag.”
Maks 12 medarbejdere
Da de tre stiftere udarbejdede en forretningsplan, hvor de noterede, at de maksimalt skulle være 12 medarbejdere, fordi de frygtede for meget bureaukrati, fortæller Søren Brønd: ”… men det kunne vi hverken helt eller halvt holde – vi havde jo ordrerne. Vi ansatte ca. en medarbejder pr. kvartal i de første 5-6 år. Vi fik hurtigt et fantastisk hold, der såvel teknisk som økonomisk kunne bide skeer med de store firmaer.”
I 2015 stoppede Jan Tryk og Simon Boel, da EnviDan blev solgt til Via Venture Partners. På de første 20 år var virksomheden vokset fra 3 til 180 medarbejdere, og med salget til ATPs kapitalfond blev det første skridt taget mod at gøre EnviDan en skandinavisk miljøvirksomhed. Søren Brønd fortsatte i EnviDan frem til 2022, hvor han gik på pension.
Simon Boel tilføjer: ”At virksomheden i dag har en størrelse med næsten 500 engagerede og dygtige medarbejdere, synes jeg understreger, at behovet for et nyt specialiseret firma var til stede.” Han afslutter med: ”På en jubilæumsdag som i dag tænker jeg allermest på de medarbejdere, som jeg havde et nært samarbejde med, og selvfølgelig også de nye tilkomne, der efter min mening har truffet et godt jobvalg. Tillykke med jubilæet.”
Et godt råd med på vejen
Jan Tryk kommer med de vise ord: ”Skomager, bliv ved din læst” og giver Envidan et godt råd med på vejen: ”Fokuser på det, som I er rigtig gode til og bliv endnu bedre til det.”. Han fortæller, at det helt fra start har været stifternes ønske at skabe en specialistvirksomhed. Et genkendeligt ønske i Envidan den dag i dag, hvor fokus fortsat er på at kunne tilbyde kunderne den bedste specialistviden fra det største Nordiske fagfællesskab indenfor vandets kredsløb.
Så hvordan ser det så ud for de tre grundlæggere her 30 år efter? Jan, Søren og Simon holder stadig kontakten til hinanden. Hvert år samles de og deres hustruer på kroophold for som Jan fortæller: ”Vi synes stadig, det er sjovt at mødes.”.
Tak til Jan, Søren og Simon for jeres bidrag til denne historie.