Azzuro luftfiltre

Effektiv løsning til lugtreduktion og luftforbedring

Slip af med lugtgener og luftforurening med Azzuro

Lugtgener kan være et betydeligt problem på spildevandsanlæg samt industri- og landbrugsfaciliteter. Herudover kan luftforurening med svovlbrinte, ammoniak og organiske lugtstoffer skabe ubehag for medarbejdere og naboer, samtidig med at det kan skade materialer og udstyr. Azzuro luftfiltre sikrer en effektiv rensning af luften, hvilket forbedrer arbejdsmiljøet og overholder miljøregulativer.

Netop de stigende krav til reduktion af lugtgener og luftforurening, kombineret med et øget fokus på et sundt arbejdsmiljø, gør det nødvendigt at implementere effektive løsninger til luftfiltrering. Azzuro luftfiltre er designet til at eliminere skadelige og generende lugte i blandt andet kommunale og industrielle spildevandsanlæg, pumpestationer og industrielle faciliteter.

Faxe Forsyning renseanlæg efterklaringstank
Envidan er eneforhandler af Azzuro luftfiltre i Skandinavien og kan hjælpe både kommunale og industrielle spildevandsanlæg, pumpestationer og industrielle faciliteter med at forbedre deres lugt- og luftforurening.

Hvorfor vælge Azzuro luftfiltre?

Azzuro leverer med deres 25 års erfaring et veludviklet og gennemtestet produkt, som anvendes i over 400 systemer på verdensplan. I mange tilfælde har Azzuro luftfiltre erstattet andre konventionelle teknologier som kemiske skrubbere, kompost- og kulfiltre på grund at dets pålidelighed og lave driftsomkostninger.

Hvis du vælger Azzuro luftfiltre kan du herudover nyde godt af:

Høj effektivitet

Op til 99% reduktion af svovlbrinte og 95% for andre lugtstoffer.

EnviOlie

Lave driftsomkostninger

Minimal vedligehold og lang levetid på bæremediet.

Modulære og fleksible designs

Filtrene kan tilpasses jeres specifikke behov og krav.

Miljøvenlige

De biologiske processer reducerer afhængigheden af kemikalier.

Reduction roadmap

Adaptiv og selvregulerende proces

Fungerer ved omgivende tryk og temperatur.

Case

Innovativt renseanlæg løser lugtudfordringer med Azzuro

Med byggeriet af det innovative renseanlæg i Hillerød var der behov og skrappe krav til et stort aftræk af procesluft og fjernelse af svovlbrinte og lugt.

Læs, hvordan Azzuro var med til at løse udfordringerne på Hillerød Centralrenseanlæg Syd.

”Efter en årrække med drift af biofiltrene kan vi konstatere, at disse fungerer efter hensigten, og renser lugten effektivt. Vi overvåger bl.a. effektiviteten ved at måle pH på drænet fra filtrene. Biofiltrene kræver ikke meget vedligehold, og dette lever op til vores forventninger. Under indkøring og drift har der været et godt samarbejde med Envidan og Azzuro. Vi kan fint anbefale produktet til andre Forsyninger og Industrier” (red.)

Vælg det filter, der passer bedst til dig

Envidan tilbyder et bredt udvalg af Azzuro luftfiltre, der effektivt fjerner lugt og luftforurening i forskellige industrielle og kommunale anlæg. Vi har erfaring med alle typer og har for eksempel leveret Torrenta filtret med tilhørende rådgivning, design og indkøring til mere end 5 anlæg i Danmark.

Her er et udvalg af de produkter, vi kan levere:

Torrenta

  • Højtydende biologisk luftfilter
  • Særligt egnet til kommunale og industrielle renseanlæg, der ønsker en luftreduktion
  • Anvender mikrobiologiske processer til at fjerne lugtstoffer og skadelige gasser

Puretta

  • Kompakt kombinationsfilter
  • Kombinerer biologi og aktivt kul for at rense små luftstrømme
  • Ideelt til projekter med begrænset plads

Sulfur

  • Anerob gasvasker
  • Designet til at fjerne svovlforbindelser i “waste to energy”-projekter
  • Sikrer renere energiproduktion

Sådan virker Azzuro luftfilteret

Azzuro luftfiltre er bygget til at sikre optimal luftstrøm og maksimal filtreringseffektivitet. Afhængigt af filtertypen kan filtreringen foregå ved hjælp af mikroorganismer, aktivt kul eller en kombination af begge.

Processen i Torrenta filteret er ganske simpel:

Du tilfører luft i den nederste del af luftfiltret. Luften bevæger sig opad gennem filterets bæremedie og lukkes ud igen i toppen. Herefter kan den rensede luft enten frigives direkte eller forbindes til en skorsten, hvor luften evt. blandes med anden ventilationsluft. De uønskede gasser omdannes til en sur væske og opsamles i et lukket system, inden det ledes til den offentlige kloak.

Hvordan virker bæremediet?

Filterets bæremediet er fremstillet af et syntetisk materiale, der sikrer en høj udvekslingskapacitet og har lang levetid i forhold til bæremediet i andre teknologier. I bæremediet findes de optimale forhold for mikrobiologisk aktivitet, så mikroorganismerne kan fjerne de uønskede komponenter som svovlbrinte, lugtstoffer og andre organiske/kemiske forbindelser.

Bæremediet befugtes ved hjælp af det specialdesignet, integreret spraysystem, hvor vand kontinuerligt risler mod luftstrømmen. Der anvendes typisk renset spildevand og spraysystemet er designet til at undgå tilstopning. De uønskede komponenter fra luften kondenseret og bliver omdannet fra gas til væske på bæremediets overflade.

 

Klik på billederne for at forstørre.

Azzuro Torrenta filter
Azzuro luftfilteret er optimeret og udviklet over tid

Azzuro luftfilteret er optimeret og udviklet over tid. Her ses, hvordan faktorer som opholdstid, tryktab, effektivitet og udløbsværdier, løbende bliver optimeret og forbedret for produktet.

Download Azzuro brochurer

Har du brug for at dykke ned i detaljerne og læse mere om produkterne og Azzuro som producent?

Vi har samlet en række brochurer, som du kan downloade her:

Oftest stillede spørgsmål om Azzuro luftfiltre

Find svaret på de mest almindelige spørgsmål her.

Hvordan fungerer Azzuro luftfiltre?

Azzuro luftfiltre anvender biologiske, kemiske og fysiske processer til at fjerne skadelige lugtstoffer og luftforurening. Afhængigt af filtertypen kan filtreringen foregå ved hjælp af mikroorganismer, aktivt kul eller en kombination af begge.

Hvilke anlæg kan benytte Azzuro luftfiltre?

Azzuro luftfiltre er velegnede til kommunale og industrielle renseanlæg, pumpestationer, landbrugsfaciliteter, fødevareproduktion, petrokemiske anlæg og “waste to energy”-projekter.

Hvor lang er tilbagebetalingstiden?

Azzuro luftfiltre kan være tilbagebetalt på cirka 5 år ift. andre konventionelle teknologier.

Hvad er levetiden på Azzuro luftfiltre?

Filtrenes levetid afhænger af driftsforholdene, men de er designet til at have en lang levetid med minimalt vedligehold. Det patenterede bæremedie har en lang holdbarhed og kræver sjældent udskiftning.

Er det nemt og hurtigt at installere Azzuro luftfiltre?

Installationshastigheden afhænger af projektets omfang og filtertypen. Mange af filtrene leveres som modulære “plug-and-play”-løsninger, der kan installeres hurtigt og effektivt.

Hvordan vedligeholdes Azzuro luftfiltre?

Azzuro luftfiltre kræver minimal vedligeholdelse. Systemet er designet med et integreret spraysystem til kontinuerlig befugtning af filtermediet, hvilket reducerer risikoen for tilstopning. Udskiftning af aktivt kul (hvis anvendt) er en simpel proces med let adgang til filtermaterialet.

Hvordan kan jeg få mere information om Azzuro luftfiltre?

Vi har en masse materiale om Azzuro luftfiltre, der dykker ned i alle de tekniske detaljer. Kontakt os for at modtage mere materiale eller få en helt uforpligtende snak om, hvilken løsning, der passer til dine specifikke behov.

Du kan også læse mere på Azzuros egen hjemmeside

Læs mere om Azzuro

Kontakt mig
for mere info

Kristian Strandet Kjær

Projektchef, Civilingeniør

+45 2760 0387

krk@envidan.dk