Få vished om mængde og type af uvedkommende vand for hvert pumpestationsopland
Uvedkommende vand i afløbssystemet er ja, uvedkommende, men også dyrt for forsyningen og dårligt for miljøet. Uvedkommende vand er meget udbredt i det danske afløbssystem, og det er ikke ualmindeligt, at over halvdelen af det vand, forsyningen renser, er uvedkommende.
Så hvad kan din forsyning stille op?
Et godt sted at starte er at få et overblik over tingenes rette tilstand ved hjælp af EnergiHub, som analyserer jeres energidata.
Hvorfor udføre en EnergiHub-screening?
Du får indsigt i omfanget af uvedkommende vand ved hver pumpestation
Du får et udgangspunkt til at prioritere indsatser mod uvedkommende vand
Det er nemt at komme i gang, da forsyningen allerede har data om energiforbrug
Sådan fungerer EnergiHub
EnergiHub kan ud fra energiforbruget på hver pumpestation analysere energidata vha. machine learning og finde frem til mængde og type af uvedkommende vand. Der analyseres på, hvor meget og hvornår pumpen kører og derfra fraktioneres data.
Fordelen ved at anvende energidata til lokalisering af uvedkommende vand er, at alle pumpestationer kan indgå i analysen og ikke kun pumpestationer med flowmålere – derved får man en bedre lokalisering af kilden. Ligeledes giver analysen et komplet overblik over, hvor udbredt problemerne med uvedkommende vand er i forsyningsområdet, og hvor problemet er størst.
Vandstrømme fra regn, spildevand, dræn og indsivning af grundvand har forskellige karakteristika i deres mønstre og derfor kan EnergiHub fraktionere mellem typerne. F.eks. varierer spildevandsmængden i løbet af døgnet med størst mængde i dagtimerne til forskel fra indsivning af grundvand, der ikke varierer på samme måde.
Derfor er uvedkommende vand et problem
- Direkte udgift: Forsyningen pumper, transporterer og renser det uvedkommende vand, uden det er nødvendigt
- Miljøpåvirkning: Det uvedkommende vand overbelaster generelt afløbssystemet og kan give overløb, der forurener åer og havmiljø
- Slitage: Det kan medføre større slitage af kloakledninger, hvilket resulterer i, at infrastruktur må skiftes før tid
Fra screening til indsatsplan
For hver pumpestation har din forsyning nu kendskab til fordelingen af uvedkommende vand i det givne pumpestationsopland. Med disse data ved hånden kan din forsyning prioritere og målrette indsatsen mod uvedkommende vand herunder vælge de rette tiltag og sætte ind der, hvor effekten er størst.
Vil du se et konkret eksempel på en rapport?
Centralisering og stigende grundvand taler for tiltag mod uvedkommende vand
Centraliseringen betyder, at vandet (også det uvedkommende vand) nu skal transporteres endnu længere. Det understreger vigtigheden i at få lokaliseret det uvedkommende vand og få sat indsatser i gang til reduktion heraf – til gavn for miljø og budget.
Grundvandsstanden stiger og antallet af måneder, hvor grundvandet står højt, bliver flere. Det må derfor forventes, at udfordringerne med uvedkommende vand i afløbssystemet vil stige i fremtiden, hvis ikke der gøres tiltag til at forhindre dette.
Brug screening som dokumentation for jeres indsatser
Vi anbefaler, at forsyningen laver en EnergiHub-screening minimum en gang om året. Det giver nemlig mulighed for at sammenligne tingenes tilstand fra år til år og for at dokumentere, at forsyningens tiltag mod uvedkommende vand virker.
Få overblik over, hvordan forsyningens forskellige deloplande hænger sammen
Et flowchart af afløbssystemet gør det nemt både at forstå og forklare sammenhængen i forsyningens ofte komplekse kloaksystem.
Flowcharts kan være en fordel i forbindelse med: Planlægningsopgaver med rådgiver, vedligeholdelse af pumper og indberetning til PULS.
Afdæk forsyningens behov for reduktion af overløb – til gavn for miljø og budget
Er der et stort styringspotentiale, som din forsyning ikke får udnyttet? Det kan en SSC-screening hjælpe med at vurdere.
Fordelen ved screeningen er, at den kigger på hele afløbssystemet og undersøger, om der er dele, der kan anvendes smartere end i dag.
Find svaret på dine spørgsmål om EnergiHub
Hvordan kommer jeg i gang?
Forsyningen skal give Envidan adgang til forsyningens energidata vha. EnergiNets DataHub. Det er ganske simpelt at oprette en EnergiNet-fuldmagt.
Hvor lang tid går der, før jeg har analysen i hånden?
Fordelen ved at lave en EnergiHub-screening er, at det er meget hurtigt at lave. Der går derfor ikke mange uger, fra du har kontaktet os, til du kan sidde med resultaterne i hånden.
Hvordan fungerer EnergiHub?
Envidan laver en screening af uvedkommende vand, der pumpes gennem forsyningens pumpestationer. I rapporten benyttes betegnelsen uhensigtsmæssigt energiforbrug for strømforbrug der kan henledes til, at der pumpes på uvedkommende vand.
Bestemmelse af det uhensigtsmæssige energiforbrug foregår ved at overføre kendte hydrologiske principper for tidsserieanalyse af flows til tidsserieanalyse af energiforbruget. Analysen bygger på en antagelse om at pumpernes energiforbrug, er proportional med afstrømnings-hydrografien for pumpestationens opland.
Foruden fraktioneringen af energiforbruget, indeholder rapporten en analyse af anomalier i energiforbruget på pumpestationsniveau. Disse anomalier kan f.eks. henføres til pumpestop, fejl på niveausensorer i pumpesumpen eller lignende.
Screeningen kan herefter danne grundlag for en strategisk udvælgelse af pumpestationer til dyberegående undersøgelser.
Hvad er uvedkommende vand?
Uvedkommende vand er vand, der utilsigtet ender i det forkerte kloaksystem. Det kan være spildevand, der på grund af en fejlkobling ledes til regnvandskloak og ubehandlet ender i vandløb, eller regn- og grundvand, der havner i spildevandskloakken, hvilket øger vandmængden i ledningerne og overbelaster pumpestationer og renseanlæg.
Kan jeg stole på dataanalysen?
Den anvendte metode til dataanalysen er dels en anomali-detektion vha. machine learning og dels en fraktioneringsanalyse baseret på velkendte tidsserieanalyser. Desuden gennemgår alle resultater af dataanalysen en grundig kvalitetssikring.
Så ja, EnergiHub er en valid dataanalyse til fraktionering af vandtilstrømningen til pumpestationer.