Er det uoverskueligt, hvordan din kommune konkret skal gå til værks ift. planlægning af terrænnært grundvand?
Så er du landet det rigtige sted. Her på siden får du konkrete råd til, hvordan din kommune kan gå i gang med arbejdet med terrænnært grundvand – trin for trin.
Kom godt i gang med planlægningen af terrænnært grundvand
1. juli 2025 trådte nye regler i kraft, der ændrede ansvarsfordelingen for håndtering af terrænnært grundvand. Hvor det tidligere var den enkelte grundejer, er det nu jer kommuner, der skal tage styringen – i tæt samarbejde med spildevandsforsyningsselskaberne.
Det betyder, at der stilles krav til planlægning, kortlægning og prioritering i kommunens spildevandsplan.
Der er ingen tid at spilde!
Fordelingen af ansvar mellem kommune og forsyning
Kommune
- Skal identificere og udpege undersøgelsesområder, hvor der er behov for håndtering af terrænnært grundvand baseret på både nationale og lokale data.
- Skal sikre, at forsyningsselskaberne varetager deres rolle gennem krav i spildevandsplanen.
Forsyning
- Skal opfylde deres forsyningspligt i forhold til håndtering af terrænnært grundvand.
- Skal afklare realiserbarhed af udpegede områder ved hjælp af samfundsøkonomiske beregninger.
- Kan foretage omkoblinger for at sikre effektiv afvanding.
Her kan du se processen, som alle kommuner og forsyninger skal igennem:
Trin 1
Kommunen udpeger undersøgelsesområderne
Trin 2
Kommunen opdaterer spildevandsplanen
Trin 3
Forsyningen udfører samfundsøkonomiske beregninger
Trin 4
Kommunen opdaterer spildevandsplanen igen
Trin 5
Forsyningen ansøger om myndigheds-godkendelser
Trin 6
Kommunen behandler myndigheds-godkendelser
Trin 7
Forsyningen implementerer i henhold til tidsplan
Trin 1: Udpeg undersøgelsesområderne
Hvorfor er det vigtigt at kommunen udpeger undersøgelsesområder og hvordan gør man?
Hvis kommunen har udpeget undersøgelsesområder, skal forsyningsselskabet undersøge områderne nærmere, prioritere i dem og afklare om der er behov for en løsning, hvad løsningen kan være og om det er samfundsøkonomisk rentabelt at implementere løsningen på det terrænnære grundvand.
Er hele kommunen påvirket af terrænnært grundvand? Så kan du nedenfor læse eksempler på kriterier, som kan hjælpe jer med at afgrænse, hvilke områder forsyningerne skal fokusere på.
Eksempler på tilvalg
- Screening af bygninger udsat for terrænnært grundvand i KAMP.
- Områder, der er i risiko for terrænnært grundvand mindre end 1 eller 2 meter fra terræn f.eks. 7, 30 og 180 dage om året jf. f.eks. HIP vintermedian. Vælg på baggrund af det politiske ambitionsniveau. Fremskriv herefter til f.eks. år 2100 jf. RCP 8.5 eller andet valgt klimascenarie jf. lokalpolitisk ambitionsniveau.
- Områder, der er fælleskloakeret, separatkloakeret eller planlagt til dette før den 1. juli 2025.
- Suppler eller tilpas efter nyere data eller lokal viden (se eksempel nedenfor).
Eksempler på fravalg
- Områder, der er lokalplanlagt efter den 20. juni 2025.
- Områder med meget spredt bebyggelse, fordi det utvivlsomt vil være hensigtsmæssigt ud fra samfundsøkonomiske beregninger, at håndtere det terrænnære grundvand.
Deadline: 1. juli 2027
Eksempler på lokal viden og data
- Boringer jf. Jupiter m.m.
- Indberetninger om problemer
- Forekomst af kældre jf. BBR
- Indsivning i kloak
- Borgerbaseret kortlægning f.eks. gennem online indberetning, borgermøder eller lignende
Det gode samarbejde mellem kommune og forsyning
Når I skal kvalificere udvælgelsesområderne anbefaler vi, at I har et tæt samarbejde mellem kommunen og spildevandsforsyningsselskabet. Samarbejdet skal være til stede, både når I udpeger løsninger for udvælgelsesområderne, når I kvalificerer områderne og når I lægger en tidsplan for implementeringen.
Det er for eksempel en god idé at afstemme med forsyningen, om det er realistisk for dem at gennemføre beregninger og undersøgelser for alle undersøgelsesområder frem mod 1. juli 2027 eller om I skal prioritere områderne.
Sådan kan I prioritere de udvalgte områder
Hvis meget store dele af jeres kommune bliver udpeget som undersøgelsesområder, og det derfor er urealistisk at relevante undersøgelser og beregninger kan foretages inden 1. juli 2027, er det nødvendigt at prioritere områderne. Der kan også være behov for at kvalificere viden yderligere, inden yderligere undersøgelsesområder udpeges frem mod anden deadline den 1. juli 2029.
Prioriter undersøgelsesområder højt, hvis
- Flere bygninger er angivet med kælder i BBR
- Flere bygninger er opført før 1973
- Sand er den dominerende jordbundstype
- Ledningsnet har en høj andel af uvedkommende vand
- Området er fælleskloakeret og ledningsnet saneringsmodent
- Der er andre graveprojekter i området
Sådan kvalificerer I undersøgelsesområderne
- Afklar behov for grundvandspejlinger, så I kan opdatere datagrundlag for undersøgelsesområderne. Bemærk at pejlinger bør ske over 1 år eller mere.
- Kortlæg observerede problemer – benyt evt. borgerbaseret kortlægning.
- Lav evt. en lokal grundvandsmodel.
- Afklar kommende byomdannelses- og byudviklingsprojekter (lokalplanlagt før den 20. juni 2025).
- Undersøg potentiale for helhedsorienterede og multifunktionelle løsninger.
- Afklar potentialer med samgravningsprojekter, f.eks. planlagt separatkloakering, renovering mv.
Trin 2: Opdater spildevandsplan
Når I har udpeget undersøgelsesområderne for terrænnært grundvand skal I opdatere spildevandsplanen præcis som I plejer. Det kan virke som overflødig arbejde, men det giver forsyningen et grundlag for at prioritere opgaverne i forhold til vandtilsynets kontrol.
Processen ser ofte sådan ud
Deadline: 1. juli 2027
1. Forhandling
- Kommunen forhandler forslag til spildevandsplan med spildevandsforsyningsselskabet
- Evt. politisk behandling
2. Offentlig høring
- Forslag til spildevandsplan offentliggøres på kommunens hjemmeside i min. 8 uger
- Forudsætter eventuel politisk behandling
- Evt. Borgermøder, opslag på sociale medier m.m.
3. Offentliggørelse
- Samling og behandling af høringssvar i hvidbog
- Politisk behandling af høringssvar og endelig vedtagelse af spildevandsplan
- Offentliggørelse af spildevandsplan
Effektiviser arbejdet med terrænnært grundvand – brug det digitale værktøj GIDAS
Jeres udpegede områder til håndtering af terrænnært grundvand kan nemt indarbejdes i GIDAS, Envidans digitale spildevandsplanværktøj.
GIDAS gør det muligt at visualisere, opdatere og dokumentere indsatsområder dynamisk – parallelt med den vedtagne plan. Og både kommune og forsyning kan få adgang, så alle har et overblik.
Envidan har fokus på bæredygtige og langtidsholdbare løsninger, og sammen kan vi sikrer, at jeres planlægning understøtter både forsyningens drift og kommunens strategiske mål.
Hvad er terrænnært grundvand?
Terrænnært grundvand er det øverste frie grundvandsspejl, man støder på fra jordens overflade. Det er ofte påvirket af nedbør, dræn og utætte kloakker og kan stige/falde hurtigt. Det terrænnære grundvand kan give fugtskader i bygninger, underminere infrastruktur og trænge ind i utætte kloakker.
Det sekundære grundvandsspejl er et midlertidigt eller hængende vandspejl, som opstår over et lavpermeabelt lag. Det er ikke nødvendigvis forbundet med dybere magasiner.
Primært grundvandsspejl er det dybeste og mest stabile grundvandsspejl, typisk i egentlige grundvandsmagasiner, som bruges til drikkevandsindvinding.
Lovgivning om terrænnært grundvand
Med lov nr. 742 af 20. juni 2025 er der indført nye regler, som giver kommuner og spildevandsforsyningsselskaber mulighed for at håndtere terrænnært grundvand kollektivt, hvis det er samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt. Rent lovgivningsmæssigt betragtes terrænnært grundvand som en spildevandslignende udfordring. Også ift. vandkvalitet opfattes det terrænnære grundvand som spildevand på niveau med tag- og overfladevand.
