EnabloSpildevandsrensning

Faxe Forsyning sænker eludgifterne med Enablo

For at sænke eludgifterne og optimere driften har Faxe Forsyning implementeret Envidans avancerede realtidsstyring, Enablo, på sine renseanlæg. Løsningen har ført til 26-30 % besparelser på udgifter til el, samtidig med at driften er blevet mere stabil.

Hvem

Faxe Forsyning

Hvad

Enablo – Avanceret realtidsstyring

Hvor

Faxe Kommune

Hvornår

2025

Fem anlæg, forskellige behov

Faxe Forsyning driver fem renseanlæg i varierende størrelser (fra 3.000 PE til 130.000 PE), som hver har forskellige driftsmål og udfordringer.

Gennem Enablo-partnerskabet blev følgende målsætninger formuleret:

  • På to anlæg ønskede Faxe Forsyning at sænke eludgifterne ved at bruge sparebassiner til at tilbageholde spildevand og rense det, når elpriserne var lavest.
  • På det største anlæg ønskede forsyningen at kunne håndtere store og varierende industribelastninger bedre, maksimere energiproduktionen uden at forringe den biologiske proces samt stabilisere efterklaringstanken og mindske risiko for slamflugt.
  • På de øvrige anlæg fokuserede de primært på udløbskvaliteten.

En fleksibel og intelligent styringsløsning

For at opnå de forskellige målsætninger havde Faxe Forsyning brug for et fleksibelt styringsværktøj, der kunne tilpasses de enkelte anlæg og deres behov. Derfor blev Enablo implementeret.

På to renseanlæg sørger Enablo nu for, at spildevandet tilbageholdes i sparebassiner og først behandles, når strømmen er billigst. Systemet overvåger elpriser og vejrudsigter i realtid og justerer driften automatisk – uden at påvirke renseeffekten. Det betyder både en 18-20 % reduktion i energiforbruget og yderligere 8-10 % lavere eludgifter grundet skift i, hvornår på døgnet energien bliver brugt. Samlet set har det ført til en besparelse på 26-30 % i eludgifterne.

På det største anlæg hjælper Enablo blandt andet med at håndtere store og varierende industribelastninger. Det gør systemet ved at prioritere, hvornår og hvor meget organisk materiale der skal sendes til biogasproduktion, og hvor meget der skal bruges i den biologiske renseproces.

”Det er vigtigt for os at få vores energiforbrug og omkostninger til el ned, og her har Enablo gjort en positiv forskel. Systemet hjælper os med at bruge strømmen, når den er billigst, og ovenikøbet også at sænke forbruget – uden at det går ud over driften.”

Faxe Forsyning renseanlæg efterklaringstank

Konkrete besparelser og en mere stabil drift

Med Enablo har Faxe Forsyning fået et styringsværktøj, der hjælper med at opfylde deres målsætninger.

Foreløbige resultater er:

  • 18-20 % reduktion i energiforbrug
  • 8-10 % lavere eludgifter ved at bruge strøm, når den er billigst
  • Bedre håndtering af store og varierende industribelastninger
  • Mere stabil drift af efterklaringstanke, hvilket mindsker risikoen for slamflugt
  • Optimal balance mellem energiproduktion og renseproces

Mere end et styringsværktøj

Som en del af Enablo-løsningen følger et tæt partnerskab med Envidan, hvor Faxe Forsyning to gange om året mødes med Envidans procesingeniører for at gøre status på de fastsatte målsætninger. Ved møderne gennemgås anlæggenes performance, og der udarbejdes en indsatsplan for eventuelle justeringer og optimeringer. Derudover har forsyningen altid mulighed for løbende sparring med Envidan.

”Envidan kender vores anlæg og forstår vores udfordringer, så vi får sparring, der faktisk giver mening i hverdagen. Samtidig er det en fordel, at vi løbende kan justere og optimere styringen sammen med dem, så vi får mest muligt ud af vores anlæg.”

Vil du også optimere driften af dit renseanlæg?

Med Enablo får du ikke bare intelligent styring af dit renseanlæg, men du får også adgang til et team af mere end 25 erfarne procesingeniører, der hjælper dig med at optimere din drift og reducere ressourceforbrug.

Læs mere om Enablo

Kontakt mig
for mere info

Mikkel Hansen

Business Director, Renseanlæg og Energi

+45 2715 3716

mha@envidan.dk

Del på de sociale medier