Klimaregnskabet peger på lattergas som en tung post
Da Forsyning Helsingør i 2024 udarbejdede sit klimaregnskab, blev det tydeligt, at lattergas (N₂O) kunne være en væsentlig kilde til de samlede udledninger. Beregninger på baggrund af standardfaktorer viste, at emissionerne udgjorde en betydelig post og pegede samtidig på behovet for mere præcise data.
Dette var afgørende, fordi lattergas er en potent drivhusgas, der er 273 gange mere klimaskadelig end CO₂ og derfor spiller en væsentlig rolle i forsyningernes scope 1-emissioner. I spildevandssektoren er lattergas ofte den største enkeltstående kilde til direkte udledninger og derfor vigtigt at få etableret den anlægsspecifikke emission samt dynamikker for målrettet at kunne reducere den.
Samtidig er der ny lovgivning om reduktion af lattergasemissioner på vej. Selvom der endnu ikke er kommet konkrete udmeldinger, står det klart, at måling og reduktion af lattergas fremover bliver en central del af forsyningernes klimaindsats.
Vi har et ønske om at kende vores lattergasudledning. Et godt og konstruktivt samarbejde med Envidan gør, at vi nu i gang med at etablere en baseline på alle tre anlæg. Det giver os allerede et bedre billede af, hvor vi skal kigge hen og på sigt et solidt grundlag for at vælge de rigtige indsatser.
Lattergasbaseline skal give indsigt
For at være klar til den forventede lovgivning, har Forsyning Helsingør taget et vigtigt skridt mod det arbejde en reduktion kræver. I tæt samarbejde med Envidan har forsyningen igangsat et projekt, der skal etablere en anlægsspecifik baseline for lattergasudledningen på deres tre anlæg:
- Helsingør Renseanlæg
- Sydkystens Renseanlæg
- Nordkystens Renseanlæg
De tre anlæg har forskellig udformning, størrelse og belastning.
Fra den anlægsspecifikke baseline, kan det bestemmes hvor og hvornår lattergassen dannes og udledes, og det er med udgangspunkt i denne viden, at der træffes de rigtige beslutninger, som muliggør en reduktion af lattergasudledning.
Valg af metodik
Til baselinen er der valgt en metodik, der bygger på Envidans koncept for lattergasovervågning, hvor der først laves en screening af anlæggene, og derefter anbefales en målemetode og målerplacering.
I dette tilfælde blev der valgt vandfasesensorer, som placeres nitrifikationszonerne på placeringer, hvor repræsentativ lattergasproduktion forventes.
På baggrund af målingen af koncentrationen af lattergas i vandfasen samt data fra beluftningen og procestemperatur, beregnes lattergasemissionen fra anlæggene.
Tre anlæg med forskellige forudsætninger
Forsyning Helsingør driver tre forskellige renseanlæg, og det har stor betydning for, hvordan baseline skal etableres.
- Helsingør Renseanlæg har tre ens proceslinjer, som hver har mulighed for at sende en andel af spildevandet til et for-nitrifikationstrin, hvorefter det mødes med det resterede spildevand, som sendes igennem et recirkulationsanlæg med denitrifikations- og nitrifikationstanke.
- På Sydkystens Renseanlæg sker den biologiske proces i to ens linjer, der hver består af tre procestanke i serie med recirkulation.
- Nordkystens Renseanlæg er et alternerende biodenitro-anlæg, bestående af to ens tanke med samme beluftningsbestykning, hvor indløb og udløb til de to tanke skiftes mellem de to tanke via regulering af fasestyring og ind- og udløbskippe.
Individuelle løsninger for hvert anlæg
Forskellene i anlægsdesign, belastning og driftsforhold betyder, at måleopstillingen ikke kan standardiseres. Envidan har derfor udviklet individuelle løsninger for hvert anlæg, hvor sensorerne placeres strategisk og data behandles særskilt, så baseline giver et retvisende billede af lattergasemissionerne for de enkelte anlæg.
Foreløbige resultater peger på, hvor indsatsen skal prioriteres
Selvom baselineperioden endnu ikke er afsluttet, har Forsyning Helsingør allerede fået værdifuld indsigt fra de første data:
- Målingerne viser, at emissionerne varierer betydeligt mellem de tre anlæg.
- På Helsingør Renseanlæg er udledningen markant højere, mens Sydkystens Renseanlæg og Nordkystens Renseanlæg ligger lavere.
- Forsyningen kan derfor begynde at prioritere indsatsen dér, hvor reduktionspotentialet er størst.
Når baseline er fuldt etableret i starten af 2026, skal Forsyning Helsingør vurdere, hvilke konkrete reduktionstiltag der eventuelt skal implementeres for at nedbringe lattergasudledningen. Det vil typisk omfatte regulering af ilttilførsel, optimering af kulstoftilførsel, justering af slamkoncentration og udjævning af belastningsmønstre.
Med indsatsen placerer Forsyning Helsingør sig blandt de forsyninger, der allerede nu arbejder strategisk med lattergas. De forbereder sig dermed ikke bare på kommende lovkrav, men bidrager også til at reducere vandsektorens samlede klimaaftryk og understøtter målet om klimaneutral drift i 2030.
Envidans rolle
Envidan bistår Forsyning Helsingør i arbejdet med at etablere en baseline for lattergasudledningen.
Indsatsen omfatter i første omgang igangværende aktiviteter:
- Design af måleopstilling tilpasset de tre forskellige anlægstyper
- Databehandling og emissionsberegninger
- Analyse og anbefaling
Envidans tilgang til lattergas
Projektet hos Forsyning Helsingør er et konkret eksempel på, hvordan vi i Envidan arbejder systematisk med at nedbringe lattergasemissioner på de danske renseanlæg. Vores tilgang bygger på følgende fem trin:
- Undervisning og fælles forståelse
- Find ud af, hvad der skal måles – og hvordan
- Etabler en baseline
- Analyse og anbefaling
- Reduktionstiltag
Hvilke trin der er aktuelle, afhænger af hvor forsyningerne er i sit arbejde med lattergas og kan tilpasses konkrete behov.
