Ny metode: Oprensning uden driftsstop
Når sand og silt aflejres i bunden af procestanke, falder renseeffekten – og der kan opstå driftsproblemer. Traditionelt kræver oprensning, at tankene tømmes og driften delvist standses i flere uger. Det kan være både sårbart og dyrt, særligt for mindre anlæg med få proceslinjer.
På Hammel Renseanlæg blev der i stedet valgt en innovativ metode: Et fjernstyret bæltekøretøj blev nedsænket i tankene og “støvsugede” sedimentet, mens renseanlægget forblev i fuld drift. Nogle steder var der op til 1,5 m sedimentaflejringer i procestankene. De store mængder slam, sand og silt blev pumpet direkte til GEOTUBE®-poser til afvanding – en løsning med store drifts- og arbejdsmiljømæssige fordele.
Over 10 dage blev der fjernet mellem 300-500 m3 aflejret sediment fra to procestanke – alt imens renseanlægget var i fuld drift.
Metoden er udviklet er IBKA og Envidan gennem et pilotprojekt i Favrskov Forsyning. IBKA har leveret bæltekøretøj og fik påmonteret en pumpe samt en specialfremstillet ”støvsugerstuds”.
Sådan blev ca. 400 m3 aflejret sediment fjernet fra procestankene

1. Forundersøgelse og forberedelse
Mængden af sediment blev målt. Myndighederne blev orienteret og GEOTUBE®-poser, drænmåtter og flokkulantdosering blev gjort klar. Kran og bæltekøretøj blev lejet.

2. Bæltekøretøj sænkes ned i procestank
Bæltekøretøjet blev styret fra land via kontrolpanel. Systematisk blev det sikret, at hele procestankens bund blev rengjort.

3. Oprensning og afvanding i GEOTUBE®
Sedimentet blev pumpet til to GEOTUBE®-poser og afvandede i 1-2 uger. Der blev løbende taget prøver og doseret med flokkulant. Rejektvandet blev samlet i en brønd og pumpet retur til renseanlægget.

4. Tømning og slutdisponering
Efter blot 2-3 ugers afvanding stod sedimentet så fast, at det nemt kunne køres til deponi.
Arbejdsmiljøvenlig og fleksibel løsning
Afvandingsteknologien GEOTUBE® var et oplagt valg for Favrskov Forsyning, der i forvejen havde gode erfaringer med metoden.
Teknologien er enkel, fleksibel og har et lavt energiforbrug. Derudover opnås:
- Sikker arbejdsgang uden behov for manuelt arbejde i tankene
- Drift uden afbrydelser under hele forløbet
- Effektiv afvanding med høj tørstofprocent
- Minimal miljøpåvirkning og lugtgener
Skal vi også hjælpe din forsyning med at rense procestanke?
Envidan tilbyder hele pakken – fra planlægning og teknisk rådgivning til udstyr, afvanding og slutrapportering. Sammen med IBKA har vi flere referencer på samme metode fra renseanlæg rundt i landet.




