Udgangspunktet hos Tønder Spildevand
Fokus blev derfor rettet mod den eksisterende drift og mulighederne for at forbedre kvælstofrensningen gennem justering af setpunkter og styringsparametre i den daglige drift. Anlæggene havde allerede adgang til omfattende procesdata via SRO-systemerne, og disse data blev brugt som grundlag for analyser og efterfølgende justeringer.
Forløbet blev gennemført som en procesgennemgang efter Envidans Proces+-metode, hvor eksisterende procesdata anvendes systematisk til at identificere og gennemføre relevante justeringer i driften.
Én metode på tværs af fire anlæg
Arbejdet tog udgangspunkt i procesdata fra SRO-systemerne, suppleret med udløbsanalyser samt data for vandmængder og energiforbrug.
Forløbet bestod af fem trin:
- Analyse af udløbskoncentrationer, setpunkter og anlægstyper
- Fastlæggelse af baseline på baggrund af data fra de seneste 1-2 måneder
- Justering af udvalgte setpunkter
- Ugentlig observation af udløbsresultater med efterfølgende drøftelser pr. mail, som ved behov gav anledning til justeringer
- Slutrapportering og overlevering
Driftspersonalet blev inddraget gennem hele forløbet, så justeringerne blev forankret i den daglige drift og kunne fastholdes efter afslutning.
Resultatet: Forbedret kvælstofrensning på få uger
Effekten viste sig hurtigt:
- Et generelt fald i nitratkoncentrationerne
- Fortsat lave ammoniumkoncentrationer
Figurerne nedenfor viser udviklingen i kvælstofparametre før og efter ændring af setpunkter:
“Vi ønskede at få mere ud af vores driftsdata og startede derfor med at få Envidan til at gennemgå data fra vores fire mindre renseanlæg. Gennemgangen og den efterfølgende rapport gav et godt grundlag for at optimere driften, og ændringerne i setpunkterne har haft en tydelig og positiv effekt på anlæggenes drift.”
Rejsby Renseanlæg
Brøns Renseanlæg
Potentiale ved fastholdt drift
Ved fastholdelse af driften over et helt år peger beregningerne på:
- Op til 3.700 kg N/år i reduceret kvælstofudledning
- Ca. 120.000 kr./år i reduceret kvælstofafgift
- Ca. 8,7 tons CO₂/år i reduceret udledning
De fire renseanlæg i projektet
På denne type anlæg bliver styringen typisk sat op én gang og kører videre i faste setpunkter, så længe udløbskravene overholdes. Det betyder, at der sjældent bliver fulgt systematisk op på, om driften kan optimeres yderligere i forhold til kvælstofrensning, energiforbrug og kemikalier. Her ligger der ofte et potentiale i at bruge anlæggenes eksisterende procesdata mere aktivt som grundlag for målrettede justeringer i driften.
Arrild Renseanlæg
- Kapacitet: 2.200 PE
- Gns. belastning: 820 PE
- Aktivt slamanlæg med procestank og efterklaring i samme bygværk
Brøns Renseanlæg
- Kapacitet: 1.000 PE
- Gns. belastning: 480 PE
- Aktivt slamanlæg med kombineret proces og efterklaring (A-kanal)
Højer Renseanlæg
- Kapacitet: 4.500 PE
- Gns. belastning: 1.150 PE
- Aktivt slamanlæg med kombineret proces og efterklaring (D-kanal)
Rejsby Renseanlæg
- Kapacitet: 450 PE
- Gns. belastning: 225 PE
- Aktivt slamanlæg med kombineret proces og efterklaring (A-kanal)
Har I også mindre anlæg, hvor I ønsker bedre renseeffekt, men hvor løsningen skal findes i driften og ikke i ny teknologi?
Proces+ kombinerer procesgennemgang, løbende sparring og målrettet undervisning, så justeringer ikke kun bliver fundet, men også fastholdt i hverdagen.
