Projektchef for større anlægsopgaver

Vil du være med til at præge fremtidens bæredygtige vandløsninger? Er du passioneret omkring forretningsudvikling indenfor afløb og klimatilpasning? Og vil du være med til at præge din egen stilling og hverdag, imens du arbejder i en virksomhed, hvor der er fokus på medarbejdertrivsel? Så har du muligheden her.

Deadline

Ansøgninger behandles løbende

Stilling

Fuldtid

Kontakt

Vibeke Gregersen

Din dagligdag og opgaver

Du kommer selv til at være med til at præge stillingen, men hovedopgaverne bliver:

  • Kundeinteraktion: En stor del af din dagligdag bliver at kommunikere med kunder, samarbejdspartnere og kolleger.
  • Netværksopbygning: Du dyrker relationer både internt og eksternt for at fremme samarbejde og skabe synergi og bidrage til salg.
  • Markedsindsigt: Du kommer også til at være ude i markedet hos kunderne, og du forstår fuldt ud markedsmekanismerne (også lovgivning og regulering). Du er fremsynet og ser morgendagens behov – og forstår, hvordan vi i Envidan kan imødekomme disse.
  • Projektledelse: Du kommer til at lede nogle af vores store projekter, hvor du evner at opretholde balancen mellem tid, kvalitet og økonomi.

Du har mulighed for at arbejde fra vores kontor i Aarhus, Silkeborg eller Kolding.

Hvem er du?

Du har sandsynligvis erfaring fra en rådgivende virksomhed, og vi forestiller os, at du er vant til at arbejde med salg og projekter indenfor afløb- og klimatilpasning, rettet mod forsyninger, kommuner og private developer.

Du kommer til at arbejde på nogle store projekter, og vi forventer derfor, at du har en del erfaring fra f.eks. separatkloakeringsopgaver, større klimaprojekter eller etablering af anlægsopgaver med pumpestationer og bassiner.

Med et team omkring dig har vi en forventning til, at du er samarbejdsvillig, vil være mentor for dine yngre kollegaer og agere sparringspartner på store som små projekter.

Det bliver du en del af

Du bliver en del af vores landsdækkende forretningsområde Afløb og Klimatilpasning med ca. 100 medarbejdere på kontorer på tværs af Danmark. Vi har en uformel omgangstone, højt til loftet og korte beslutningsveje. Vi kan lide at være sammen og har både fredagsbar, mountainbiketure og bagedyst – det giver os et stærkt fællesskab og holdånd.

Hos os træder du ind i en kultur med stor medindflydelse og en flad ledelsesstruktur. En kultur hvor vi har hinandens ryg. Både når vi jubler, jokker i spinaten og hver dag jonglerer med vandfaglighed, bæredygtighed og digital omstilling. Ja, nogle gange løber vi hurtigt, men aldrig hurtigere, end vores værdier mennesket i centrum og ordentlighed kan følge med – og vi giver altid plads til fleksibilitet, fordi vi tror på, at hele mennesker performer bedre.

Du bliver ikke en del af hverken Danmarks eller Nordens største rådgivende ingeniørvirksomhed, men indenfor vandkredsløbet er vi blandt de største. Det betyder, at du vil opleve et stort fagfællesskab, hvor vi lærer af hinanden, så vi kan levere rådgivning fra øverste hylde til vores kunder. Derudover investerer vi 20% af vores overskud i forskning og udvikling, så der er plads til at tænke nyt og være nysgerrig.

Vil du vide mere om fordelene ved at arbejde hos Envidan?

Læs mere her

Er du interesseret?

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Vibeke Gregersen på +45 21 94 20 75 eller vig@envidan.dk.

Vil du med ombord?

Send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og vi lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Vil du med på holdet?

Del på de sociale medier