Envidan er Nordens ledende vand- og spildevandsspecialist med tre selvstændige forretningsområder: rådgivning, entreprise og software.
Vi hjælper forsyninger, kommuner og industri inden for vandets kredsløb. Og uanset om vi rådgiver om klimatilpasning, leverer færdige anlæg eller udvikler innovative softwareløsninger, er vandfaglighed og digital tænkning altid omdrejningspunktet.
Fra vores kontorer i Norge, Sverige og Danmark bidrager +450 medarbejdere til at løse nogle af vandsektorens største udfordringer: Bæredygtig vandhåndtering, klimatilpasning og sikring af rent drikkevand.
På den måde er vores forretning født med et bæredygtigt DNA. Men vores ambitioner rækker videre. Via vores stærke, tekniske faglighed kan vi anvise praktiske, bæredygtige løsninger på vores kunders konkrete problemer.
Envidan – en del af Rambøll
kunder
kontorer
medarbejdere
Handling bag vores bæredygtige ord
Høj faglighed forpligter. Det ved vi. Og derfor vil vi være den foretrukne ekspert i bæredygtighed inden for vandkredsløbet. Derfor uddanner vi alle kolleger i bæredygtighed og opbygger en stærk rådgiverbase, der kan flytte sektoren på området.
Vi er allerede i fuld gang. Og vi dedikerer os til at sætte bindende mål år for år.
Vi vil beregne, hvor bæredygtige vores aktiviteter er – i forhold til hvad jorden kan holde til.
Vi vil også rådgive vores kunder til at vælge løsninger, projekter og produkter, der er bæredygtige og indenfor de planetære grænser.
Alt det kan vi, fordi vi hvert år allokerer 20 procent af vores overskud i forskning og udvikling. Det er unikt for branchen.
Vi husker, hvor vi kommer fra
Envidan blev grundlagt i 1995 på høj faglighed, stort engagement og korte beslutningsveje. Det er stadig sådan, vi er. Fordi vi værner om vores kultur.
I 2026 blev Envidan solgt til Rambøll, hvilket markerede begyndelsen på et nyt kapitel i vores historie.
Som en del af Rambøll bliver Envidan en del af en stærk international rådgivningsvirksomhed med fælles ambitioner for vandsektoren, bæredygtighed og samfundet. Målet er fortsat at gøre Envidan til en af de stærkeste leverandører af løsninger på tværs af hele vandets kredsløb. Det vil komme både kunder og medarbejdere til gode gennem et stadig stærkere og højt specialiseret fagligt fællesskab.
Men selvom vores vækstambitioner er store, husker vi vores arv. Vi vil altid behandle hinanden, vores kunder og samarbejdspartnere med ordentlighed og respekt. Og vi bliver aldrig trætte af at udfordre status quo for at skabe smartere eller enklere løsninger – med internationalt udsyn og lokal indsigt.


