Pumperådgiver til store anlægsprojekter

Kom på hold med nogle af landets dygtigste pumpeeksperter og bliv en del af en kultur med en høj grad af fleksibilitet, flad ledelsesstruktur og stor medindflydelse.

Deadline

Ansøgninger behandles løbende

Lokation

Danmark

Stilling

Fuldtid

Kontakt

Vibeke Gregersen

Drømmer du om at beskæftige dig med pumpestationer og transportsystemer indenfor spildevandsområdet? Vil du i team med nogle af landets dygtigste pumpeeksperter? Og har du lyst til at være en del af vores kultur, hvor vi har hinandens ryg og masser af fleksibilitet? Så læs videre her!

Store udfoldelses- og udviklingsmuligheder

Du kommer ind i et stærkt team af kompetente teknikere, som spænder over alle fagdiscipliner indenfor transport af spildevand, og som udgør nogle af landets dygtigste pumpeeksperter. Ud over at du bliver en del af dette team og får en unik chance for at udbygge din viden og erfaring, vil du også kunne være med til præge den fremtidige udvikling i Envidan og i branchen.

Envidan leverer en bred vifte af rådgivningsydelser inden for pumpeområdet – primært til de danske forsyninger. Det giver dig mulighed for at dyrke de områder, som du interesserer dig særligt for og åbner op for, at du kan udvikle dig sammen med os.

Du ser en stor ære i at hjælpe kunder i forsyningsbranchen med at løse driftsudfordringer omkring deres pumpestationer.

Din pumperådgivning:

  • Omfatter alt fra helt simple pumper til store og komplekse pumpestationer og transportsystemer
  • Bringer fagdisciplinerne mekanik, el og styring i spil i forbindelse med projektering af pumpestationer
  • Tænker i helheder og alle faserne design, anlæg, drift og vedligehold

Du får en varieret hverdag med tid både ved skrivebordet, i marken og i mødelokalerne hos kunderne.

Hvem er du?

Du får en spændende rolle med udgangspunkt i de opgaver, vi har. Vi forestiller os, at du er:

  • Teamplayer
  • Teknisk velfunderet og målrettet
  • Udadvendt og imødekommende
  • Erfaring med pumåerådgivning fra rådgiverbranchen
  • Minimum 5 års erfaring

Du får et stærkt socialt sammenhold og medindflydelse

Du træder ind i en kultur, hvor vi har hinandens ryg. Både når vi jubler, jokker i spinaten og hver dag jonglerer med vandfaglighed, bæredygtighed og digital omstilling. Ja, nogle gange løber vi hurtigt sammen med vores kunder. Men aldrig hurtigere, end vores værdier mennesket i centrum og ordentlighed kan følge med.

Vi har en uformel omgangstone, højt til loftet og korte beslutningsveje. Vi kan lide at være sammen og har både fredagsbar og bagedyst – det giver os et stærkt fællesskab. Vi tror på, at hele mennesker performer bedre. Derfor er fleksibilitet et nøgleord, så arbejdsliv og privatliv er i balance.

Vær med til at sætte et positivt grønt aftryk på vores verden

Alt vi arbejder med, har direkte forankring i vores kunders behov og kan alt sammen linkes direkte eller indirekte til grøn omstilling og bæredygtighed.

Er du nysgerrig på at høre mere?

Du er meget velkommen til at kontakte afdelingschef i Region Syd og Midt Vibeke Gregersen på +45 21942075 eller vig@envidan.dk eller afdelingschef i Region Øst Morten Rungø på +45 21235065 eller mru@envidan.dk, hvis du har yderligere spørgsmål. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og vi lukker stillingsannoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

Arbejdssted: Mulighed for at arbejde fra vores kontorer i hele Danmark

Se hvor vores danske kontorer er placeret

Vil du med på holdet?

Del på de sociale medier