Senior Data Engineer/BI-architect -bliv en digital frontløber i vandsektoren

Drømmer du om at have ansvar for opbygning af et større datavarehus inden for vanddomænet? Og kan du få data, analyse og rapportering til at flyde? Så har vi jobbet til dig!

Deadline

Ansøgninger behandles løbende

Stilling

Fuldtid

Kontakt

Iben Munk Bjerg

Drømmer du om at have ansvar for opbygning af et større datavarehus inden for vanddomænet? Og kan du få data, analyse og rapportering til at flyde? Så har vi jobbet til dig!

Envidan, Nordens førende rådgivningshus inden for vandets kredsløb, søger en erfaren Senior Data Engineer/BI-architect til at styrke vores software- og data vision. Vi er i fuld gang med at digitalisere vandbranchen og har brug for din ekspertise til at opbygge en state-of-the-art business intelligence-løsning.

Hvad får du?

Du får mulighed for at arbejde med et stort og strategisk dataprojekt, der går på tværs af vores forretningsområder. Her får du en central rolle i at gøre data til en drivkraft for succes for Envidan og vores kunder. Du kommer til at samarbejde med et engageret team af softwareudviklere, data scientists, domæneeksperter, product managers, product owners og andre fagligheder. Oveni alt det andet gode har du chancen for at gøre en forskel for klimaet og bidrage til en mere bæredygtig fremtid.

Dine vigtigste opgaver

  • Kortlægge eksisterende dataplatforme, analyse- og rapporteringsløsninger
  • I samarbejde med product owner og projektleder afdække og prioritere forretningsbehov og krav
  • Definere KPI’er og datametrik til at måle succes
  • Scope business intelligence-løsningen og udarbejde en detaljeret projektplan i samarbejde med øvrige product owners
  • Analysere og anbefale teknologi til understøttelse af løsningen
  • Designe og implementere business intelligence arkitektur og løsning
  • Etablere Master Data Management-processer og -strukturer
  • Sikre drift og vedligeholdelse af den implementerede løsning

For at være det perfekte match

Du er en erfaren Data Engineer med en passion for at omsætte data til værdifuld indsigt og beslutningsstøtte. Du har hands-on erfaring med at designe, implementere og drive cloudbaserede BI-løsninger med Cloud Native open source-services samt Microsoft Azure. Som person er du en stærk kommunikator, som kan sætte dig ind i forskellige interessenters behov og skabe effektive løsninger. Som den holdspiller, du er, er du ivrig efter at bidrage til Envidans succes.

Nøglekompetencer

  • 5+ års erfaring som Data Engineer med fokus på BI-løsninger
  • Erfaring med design, implementering og drift af cloudbaserede BI-løsninger
  • Erfaring med Data Bricks til data pipelines og data lakehouse-arkitektur
  • Erfaring med Spark for databehandling
  • Erfaring med SQL og data warehouse-koncepter
  • Erfaring med tidsseriedatabaser
  • Cloud Native open source-services: Erfaring med relevant cloud-teknologi (f.eks. AWS, Azure) og open source-værktøjer (f.eks. Kafka, Apache Airflow) til data pipelines og BI-arkitektur

Vi tilbyder

  • Vi støtter dig med løbende lærings- og udviklingsmuligheder, hvor vi hjælper dig med at drøfte og styre din langsigtede karrierevej hos Envidan. Fra dag ét bliver du budt velkommen i et inkluderende og tillidsfuldt miljø, der er baseret på vores Envidan ånd
  • En spændende og udfordrende stilling i en dynamisk og innovativ virksomhed
  • Mulighed for at arbejde med moderne teknologier og nyeste trends inden for dataanalyse
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Se hvordan det er at arbejde hos Envidan

Er du nysgerrig på at høre mere?

Du er meget velkommen til at kontakte chef for Product Management og Innovation Iben Munk Bjerg på 2682 5335 eller imb@envidan.dk, hvis du har yderligere spørgsmål.

Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og vi lukker stillingsannoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

Vil du med på holdet?

Del på de sociale medier