Anlægsingeniør til de mest spændende og innovative projekter indenfor afløb og klimatilpasning

Vil du være en del af Team-A? Du kommer ind i en blandet gruppe af 15 passionerede medarbejdere, hvor vores erfaring og kulturelle baggrund spænder bredt. Sammen med os, kommer du til at arbejde med anlægsprojekter indenfor området afløb og klimatilpasning.

Deadline

Ansøgninger behandles løbende

Stilling

Fuldtid

Kontakt

Mette Haurholm

Vi er på udkig efter 2-3 nye kollegaer med erfaring indenfor anlægsområdet, til at styrke og videreudvikle Envidan inden for afløb og klimatilpasning. Vi har en vision om at være “Den betroede rådgiver” og arbejder for at være dem, alle helst vil samarbejde med. Derfor udviser vi ordentlighed, har mennesket i centrum og leverer høj faglighed. Vi arbejder ud fra en tese om, at ingen skal stå alene, og at der altid skal være tid og rum til at sparre med en kollega.

En del af hele projektet eller projekter med din specialviden

Du kommer til i tæt samarbejde med dine kollegaer at bidrage med løsninger af fremtidens afløbs- og klimatilpasningsprojekter.

Du får mulighed for at blive en fast del af nogle store og langvarige projekter, som du kommer til at kende og udvikle gennem hele projektet. Eller du kan deltage på mange projekter med lige netop din specialviden indenfor f.eks. anlægsteknik, pumpeteknik, 3D-projektering, IKT-ledelse, udbudsskrivning, tilsyn eller byggeledelse.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har en relevant teknisk uddannelse indenfor afløbsteknik. Du brænder for at arbejde inden for afløbs- og klimatilpasningsområdet og har erfaring med en eller flere af nedenstående opgaver:

  • Bidrage til dispositions-/projektforslag
  • Projektering af afløb/klimatilpasning, herunder afløbssystemer, bassiner og pumpestationer, gerne i 3D
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale og kontrahering
  • Interessenthåndtering
  • Byggeledelse og tilsyn
  • Projektledelse
  • IKT-ledelse

Derudover har du gode kommunikations- og samarbejdsevner samt et ønske om at levere et højt fagligt niveau.

Team-A holder til på Sjælland, hvor vi har kontorer i Kastrup og Lyngby

Men vi sidder også ofte på projektkontorer eller er til stede ude hos kunden og på byggepladsen.

Eksempler på igangværende projekter:

  • Spangen, hvor der skal etableres ca. 23.000 m3 bassinanlæg og tilhørende ledningsanlæg for aflastning af Harrestrup Å
  • Separering i Helsingør og Espergærde
  • Dækningsgrave på Frederiksberg Allé der skal anvendes til skybrudsvolumen.
  • Klimatilpasning og kloaksanering i hele Hundested by som gennemføres i en partnering mellem Forsyning og entreprenør.
  • Etablering af bassin på 8.300 m3 og supplerende delprojekter i Glostrup.

Hos Envidan har vi et stærkt og dynamisk fagligt miljø bestående af over 500 kollegaer. Vi er med forrest, hvad angår bæredygtige projekter indenfor anlægs- og forsyningsområdet med fokus på bl.a. klimaprojekter, separatkloakering, byggemodning, bassinanlæg og pumpestationer. Vi er en af landets absolut førende virksomheder på vores felt, men vi kan nå meget længere – det håber vi, at du vil være en del af!

Vi tilbyder i korte træk:

  • En plads på et af branchens bedste hold!
  • Udførelsen af projekter i et stærkt fagligt miljø sammen med eksperter fra vores landsdækkende afdelinger
  • En attraktiv stilling med gode udviklingsmuligheder!
  • Stor mulighed for at præge jobindhold og fleksibilitet i ansættelsen!
  • Et stærkt socialt sammenhold, hvor vi afholder mange sociale arrangementer

Er du klar til at blive en del af vores hold i Envidan?

Du er meget velkommen til at kontakte teamleder Mette Haurholm, hvis du har yderligere spørgsmål mhh@envidan.dk / 3090 5949.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Send din ansøgning med alle relevante dokumenter, herunder dit CV mv. Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og vi lukker stillingsannoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

Vil du med på holdet?

Del på de sociale medier