Product Owner – skab banebrydende software til vandsektoren

Er du en erfaren Product Owner med en passion for at skabe værdi gennem software? Så skal du være en del af Envidans Softwareafdeling.

Deadline

Ansøgninger behandles løbende

Stilling

Fuldtid

Kontakt

Iben Munk Bjerg

Om jobbet og teamet

Er du en erfaren Product Owner med en passion for at skabe værdi gennem software? Så skal du være en del af Envidans Softwareafdeling.

Vi er i Software ansvarlige for Envidans softwareprodukter – fra strategi til at levere produkter, som opfylder vores kunders behov og overgår konkurrenternes. Du bliver en del af en engageret softwareafdeling, hvor du får kolleger med forskellige fagligheder som Software Engineering, Product Management, projektledelse, Test Management, Data Engineering og UX/UI.  

Hvad går stillingen ud på?

Du får en nøglerolle i at udvikle innovative softwareprodukter, der hjælper vores kunder med planlægning, drift og optimering. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kunder, product managers, produktspecialister, udviklere og designere for at definere produktvisioner, prioritere funktioner og sikre en succesfuld produktudvikling.

Dine vigtigste opgaver

  • Byg bro mellem behov og løsninger: Du arbejder tæt sammen med interessenter for at forstå deres behov og være med til at definere en klar vision for softwareprodukternes fremtid
  • Fokus på kontinuerlig forbedring: Du analyserer løbende data og feedback for at optimere produktets funktioner og ydeevne og sikrer, at det lever op til brugernes forventninger
  • Ejer backloggen: Du sikrer, at backloggen for dine produkter er synlige, transparente og entydige for alle samt viser, hvad udviklerne skal prioritere ind i sprintet, baseret på forretningsmål og brugerfeedback
  • Udvikling og leverance: Du arbejder tæt sammen med udviklingsteamet for at sikre, at produktet leveres til tiden, inden for budgettet og i overensstemmelse med de definerede krav
  • Samarbejde med tværfaglige teams: Du udarbejder, specificerer og vedligeholder product backlog items i samarbejde med produktgruppen
  • Kommuniker effektivt: Du formidler fremdrift, produktvisionen og -strategien til alle interessenter, både internt og eksternt

Frem for alt skal du levere stærke og overbevisende markedsledende produkter, der drager fordel af Envidans unikke brand, produktsortiment og dybe kundefokus.

For at være det perfekte match

Udover dine mindst 5 års erfaring som Product Owner, er det vi søger hos dig din evne til at omdanne forretnings- og teknologibehov til en udførlig backlog kombineret med noget erfaring inden for projektledelse.

Enhver domæneforståelse inden for Envidans branche samt teknisk/software-baggrund vil være meget fordelagtig, og du bør have en relevant bachelor- eller kandidatgrad samt PO-certificering. Derudover har du fremragende kommunikations- og faciliteringsevner, der gør dig i stand til at arbejde med software såvel som forretningsorganisationer på tekniske projekter.

Vi tilbyder

  • Vi støtter dig med løbende lærings- og udviklingsmuligheder, hvor vi hjælper dig med at drøfte og styre din langsigtede karrierevej hos Envidan. Fra dag ét bliver du budt velkommen i et inkluderende og tillidsfuldt miljø, der er baseret på vores Envidanånd
  • En spændende mulighed for at arbejde med bæredygtige løsninger inden for hele vandets kredsløb, hvor du har en betydelig indflydelse på produkter, der bruges af tusindvis af mennesker
  • En chance for at lære og udvikle dine færdigheder i et hurtigt voksende og dynamisk miljø
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Se hvordan det er at arbejde hos Envidan

Er du nysgerrig på at høre mere?

Du er meget velkommen til at kontakte chef for Product Management og Innovation Iben Munk Bjerg på 2682 5335 eller imb@envidan.dk, hvis du har yderligere spørgsmål.

Vi behandler ansøgninger fortroligt og løbende, og vi lukker stillingsannoncen, når vi har fundet den rette kandidat.

Vil du med på holdet?

Del på de sociale medier