Senior projektleder til grøn miljøvirksomhed

I Envidan er vi specialister inden for hele vandkredsløbet. Den styrkeposition er fundamentet for vores udvikling i de kommende år, hvor vi vækster som virksomhed, samtidig med at du som medarbejder får nye udviklingsmuligheder og endnu flere og stærke faglige fællesskaber.

Deadline

Ansøgninger behandles løbende

Stilling

Fuldtid

Kontakt

Jakob Stender Hartington

Styr vores komplekse projekter i mål

Du kommer til at spille en afgørende rolle i at styre vores store og komplekse projekter. Det giver dig mulighed for at sætte din erfaring i spil, når du tager ansvaret for din egen portefølje af store projekter.

Det er naturligt for dig at skabe fremdrift i projektet og en succesfuld projektgennemførelse. Det sikrer du ved at have fokus på, at både budgetter og tidslinjer overholdes samtidig med, at kvaliteten er som ønsket, og projektdokumentationen vedligeholdes.

Ansvaret for den daglige ledelse af medarbejderne på projekterne er dit, og du er garant for at skabe et godt samarbejdsmiljø, der fremmer åben kommunikation og problemløsning. Men du er heller ikke bleg for at håndtere projektudfordringer og eventuelle konflikter.

Som den dygtige kommunikator du er, samarbejder du tæt med vores kunder og andre interessenter, hvor du sikrer løbende opdateringer og en grundig projektgennemgang.

Hvem er du?

Du er en erfaren senior projektleder, som kan dit håndværk og har ledet store og komplekse projekter med flere fagligheder involveret.

Vi er åbne for din baggrund – det vigtigste for os er, at du har solid erfaring med at lede de helt store projekter og forstår kompleksiteten heri. Måske har du en projektlederuddannelse til at støtte op om ovenstående, og ellers har du lyst til at tage en efterfølgende.

Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af sammen med både kunder, samarbejdspartnere og kolleger.

Vil du juble sammen med os? Være faglig med os? Og have stor fleksibilitet?

Hos os kan du forvente en travl, udfordrende og fleksibel arbejdsdag sammen med mere end 70 medarbejdere på vores kontor i Kastrup eller vores kontor i Lyngby. Du bliver del af et stort forretningsområde på mere end 80 medarbejdere, hvor vi beskæftiger os med alt fra helt små projekter til projekter til flere milliarder.

Du træder ind i en kultur, hvor vi har hinandens ryg. Både når vi jubler, jokker i spinaten og hver dag jonglerer med vandfaglighed, bæredygtighed og digital omstilling. Ja, nogle gange løber vi hurtigt sammen med vores kunder. Men aldrig hurtigere, end vores værdier mennesket i centrum og ordentlighed kan følge med.

Du vil opleve, at vi interesserer os for hinanden og har en uformel og tæt kontakt med hinanden. Vi har det sjovt og godt sammen, både når vi arbejder, og når vi f.eks. spiser frokost eller fredagsmorgenmad sammen. Vi værdsætter hinanden og er sociale på tværs af Envidan ved bl.a. at teste smagsløgene til øl- og vinsmagning, eller blot hygger os til vores sommerfest.

Er det dig, vi søger?

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jakob Stender Hartington på 26 75 00 67 eller jsh@envidan.dk

Send os din ansøgning/CV hurtigst muligt. Vi gennemgår løbende de indkomne kandidater og lukker stillingsannoncen, når vi har fundet den rette medarbejder.

Vil du med på holdet?

Del på de sociale medier