Investeringsåret 2022/23 bringer os et skridt tættere på at blive Nordens førende vandspecialist

Envidan er vokset kraftigt – Alene de seneste tre år har koncernen købt fire virksomheder og nærmer sig dermed næsten 500 ansatte. I det senest offentliggjorte årsregnskab ses den kortsigtede konsekvens af opkøb i form af en negativ bundlinje. Omsætningen rundede til gengæld for første gang en halv milliard.

Envidan nærmer sig sit 30-års jubilæum og tiden fra dengang de tre grundlæggere startede firmaet i 1995 frem til hvor vi er i dag, har været én stor vækstrejse. I dag er Envidan ved at nærme sig 500 kompetente medarbejdere, der arbejder inden for vand og energi i Norge, Sverige og Danmark – visionen er at blive Nordens største bæredygtige vand- og energispecialist virksomhed, og vi er godt på vej!

Opkøbsstrategi

For snart 3 år siden opkøbte Waterland (uafhængig Private Equity) Envidan, med det formål at vækste i Norden og sikre en sammenhængende virksomhed på tværs af de skandinaviske lande. Der blev lagt en M&A strategi med fokus på opkøb af virksomheder suppleret af organisk vækst for at opnå kritisk masse i specielt Norge og Sverige. På daværende tidspunkt var der 250 medarbejdere i Envidan, og nu små 3 år senere er vi tæt på 500 medarbejdere og har i perioden opkøbt fire virksomheder og frasolgt en, samt rundet en omsætning på mere end 500 mio. kr.

Envidan er i dag en harmonisk forretning bestående af tre forretningsområder – rådgivning, software og entreprise-projekter, og har gennem opkøb blandt andet opnået en god størrelse i Norge og Sverige, hvor vi i Norge er på vej mod 100 medarbejdere og i Sverige +110 medarbejdere.

Innovation & bæredygtighed

Envidan blev skabt på høj faglighed og virksomheden bliver aldrig træt af at udfordre det bestående for at skabe smartere eller enklere løsninger. Det betyder bl.a. at vi hvert år investerer 20 % af vores overskud i innovation med det formål at sikre, at vores branche udvikler sig til gavn for samfund, miljø og borgere. Vi sætter bæredygtighed højt, fordi det er vigtigt i forhold til de fremtidige generationer, som også gerne skulle have sundt drikkevand i hanerne, leve i vores byer uden stor påvirkning af klimaforandringer, samt svømme i søer og hav, hvor vandkvaliteten er i top – derfor går vi som virksomhed forrest også, når det angår bæredygtighed.

Resultatet for 2022/2023

I det afsluttede regnskabsår har Envidan ligeledes investeret i at udvikle forretningen. Blandt andet har vi investeret stort i vores softwareprodukter, som er med til at sikre vores kunder en optimeret og effektiv drift i hverdagen, med fokus på brugervenlighed, funktionalitet og sikkerhed. Vi er stolte og taknemmelige over den tillid, som vores kunder i dette regnskabsår har vist os i forhold til udviklingen af vores softwareprodukter, og er fuld fokuseret på at leve op til forventningerne.

På mange måder har regnskabsåret 2022/2023 været et godt år, da vi har opnået en vækst – vi har investeret i vores produkter og virksomhed – og derfor er vi også glade for, at vi kan levere et positivt driftsresultatet på ca. 20 mio. kr. Betragtes det samlede resultat før skat ender 2022/2023 med et negativt resultat på ca. 15 mio. kr. Et resultat der til dels er et udtryk for M&A strategien, der igennem de sidste år har været i fokus og dels et udtrykt for de investeringer, som er foretaget i produkter og virksomhed.

Ny strategi

Samlet set er resultatet ikke tilfredsstillende, men har været et nødvendigt kapitel i Envidans rejse. Vi er nu nået en størrelse i Norge, Sverige og Danmark, hvor vi fremadrettet kan fokusere på at vækste organisk, og derfor har Envidans ledelse med godkendelse fra bestyrelsen introduceret en ny strategi gældende fra det nye regnskabsår, hvor fokus er på organisk vækst og fortsat udvikling af vores tre forretningsområder rådgivning, software og entreprise-projekter inden for faggrenene vand, afløb, spildevand og energi.

Vi har store forventninger til det nye regnskabsår, hvor vi forudser en vækst i omsætningen på ca. 15 % og et driftsresultat på den gode side af 40 mio. kr. Vi kommer fortsat til at investere i vores produkter og udvikling af forretningen, da det er vores DNA, og blandt andet en af årsagerne til, at vi i dag er tæt på 500 kompetente og engagerede medarbejdere.

Kontakt mig
for mere info

Ole Fritz Adeler

CEO

+45 30 90 46 64

ofa@envidan.dk