Vandsektoren bidrager til en bæredygtig udvikling, når vi fx fjerner miljøfremmede stoffer fra spildevand eller leverer rent vand til borgerne. Men en række negative miljøeffekter, både fra anlæg og drift, er vi først i de sidste år begyndt at have fokus på. En af de helt store udfordringer er for høje udledninger af drivhusgasser, men også fx forbrug af ikke-vedvarende ressourcer. Det er derfor afgørende at anvende en mere holistisk tilgang og få en bedre forståelse for de effekter, vandsektoren har på miljøet.
Dette kan gøres ved hjælp af en livscyklusvurdering (LCA, fra engelsk ”Life Cycle Assessment”), som er en metode, der gør vores påvirkning på klima og miljø konkret og målbar.
Vurderingen af projekters livscyklus kan som metode være med til at løse mange af de udfordringer, vandsektoren står med lige nu. Metoden har sine rødder tilbage i 1960’erne og udvikles og forbedres konstant. LCA blev oprindeligt mest anvendt under produktudviklingen, men den har i de sidste årtier været bredt anvendt i fx byggeri og analyse af komplekse systemer.
Livscyklusvurderinger kan bruges bredt i vandbranchen
LCA er en internationalt anerkendt metode, som løbende videreudvikles – men metoden er ikke ny. Allerede i bogen ’Miljørigtig projektering af afløbssystemer’ (Nordisk Wavin A/S) fra 1998 kan man læse: ”Ved miljørigtig projektering skal der altså ses på miljøpåvirkningerne i hele livscyklus, fra ’vugge til grav’.
Miljørigtig projektering og LCA er derfor to sider af samme sag”. Men LCA kan ikke kun bruges i projekteringen, men til en række andre formål i vandbranchen:
En LCA er basis for at identificere såkaldte ”hotspots”, dvs. de elementer og processer, som bidrager mest til et systems negative miljøpåvirkning. På den måde kan indsatsen rettes mod de ”lavthængende frugter” og største potentialer.
Strategier, planer, teknologier og materialer kan sammenlignes. Dermed kan en LCA understøtte valget af de løsninger, som belaster miljøet mindst, i alle projektfaser.
Intern og ekstern kommunikation kan underbygges med konkrete tal. LCA kan også bruges til afrapportering fx i forbindelse med bæredygtighedsrapportering ifølge Europæiske standarder (CSRD).
Figur 1: Et produkt eller system kræver ressourcer og påvirker miljøet igennem hele livscyklus.
I vandsektoren har vi stort fokus på at optimere driftspåvirkninger fx i forbindelse med energiforbrug til rensning af spildevand, lattergasudledninger og overløb fra fælles systemer. Men i de sidste år har vi erkendt, at det især er materialer og byggearbejder, som bidrager til vandsektorens CO2-aftryk og ressourceforbrug.
Her er LCA et fantastisk værktøj for at sikre, at vi optimerer både anlæg og drift samtidig, og derudover optimalt udnytter ressourcer optimalt, nu og i fremtiden.
LCA som en faseopdelt metode
Hos Envidan griber vi LCA an ud fra en faseopdelt proces med afsæt i ISO 14040. I alle faser, fra afgrænsning til fortolkning af resultaterne, lægger vi fokus på et tæt samarbejde med vores kunder for at sikre en målrettet og robust analyse.
Målsætning og afgrænsning
Her defineres, hvilket system (og potentielle alternativer) der skal analyseres og med hvilket formål. Her fastsættes også grænser for hvilke processer i livscyklussen, der skal indgå i analysen.
Kortlægning
Her indsamles data for alle vigtige processer indenfor systemgrænserne. Data indeholder både inputs (ressourcer, energi osv.) og outputs (emissioner til luft, jord og vand). Der findes en række databaser, fx ecoinvent og Ökobaudat, hvor data kan indhentes. Fasen er oftest den mest tids- og ressourcekrævende del af analysen.
Miljøvurdering
Alle inputs og outputs fra kortlægningen omregnes i en række miljøpåvirkninger, bl.a. global opvarmning (CO2-aftryk), forsuring, eutrofiering og ozonnedbrydning. Der beregnes også forbrug af en række forskellige ressourcer, bl.a. fossile ressourcer, ferskvand og naturarealer (naturbeslaglæggelse). I denne fase udføres også en følsomhedsanalyse for at estimere usikkerhederne på resultater.
Fortolkning af resultater
Denne fase udføres løbende under hele analysen for at udelukke fejl, identificere begrænsninger og sikre fuldstændighed. Som sidste skridt udarbejdes konklusioner og anbefalinger.
Figur 2: Faserne i udførelsen af en livscyklusvurdering og mulige anvendelsesområder
Sådan griber vi livscyklusvurderinger an i Envidan
En LCA kan udføres på forskellige detaljeringsniveauer, fra screening af strategier til detaljerede analyser af enkelte systemdele. Derfor lægger vi i Envidan stort fokus på det første step i analysen om målsætning og afgrænsning. Sammen med vores kunder og samarbejdspartner finder vi ud, hvilke spørgsmål der skal besvares, definerer systemet og får en overblik over tilgængelige data.
Afhængig af denne første fase varierer både omfang og detaljeringsniveau af analysen. Det samme gør sig gældende for den påkrævede data og de endelige resultater. For at sikre, at ressourcer allokeres optimalt, vil vi altid gå efter det detaljeringsniveau, som er nødvendigt, og ikke bare det højest mulige.
Tabel 1: Anvendelse af LCA i forskellige projektfaser
På samme måde udfører vi den efterfølgende kortlægning og miljøvurdering med de værktøjer, metoder og databaser, som er mest egnet til opgaven. Da der på nuværende tidspunkt ikke findes en branchestandard for vandsektoren, anvender vi så vidt muligt eksisterende værktøjer fra andre brancher som fx infraLCA og LCAByg.
Men disse værktøjer er kun begrænset egnet til vandsystemer og kan fx ikke bruges til at analyse renseteknologier, LAR-teknologier eller specialiserede anlægsmetoder for ledninger. Her har vi vores eget LCA-værktøj for afløbs- og klimaprojekter og udfører analyser i specialiseret LCA-software (SimaPro).
I den sidste fase af analysen, fortolkningen, har vi stort fokus på at verificere resultaterne sammen med kunden.
Er de antagelser og data, analysen baserer på rigtige? Her lægger vi især fokus på såkaldte hotspots, dvs. de elementer og processer af systemet, som bidrager mest til miljøpåvirkningerne.
Ved at udpege potentialer, mulige tiltag og alternativer for at reducere negative miljøpåvirkninger, sikrer vi, at vurderingen aktivt kan bruges til at udvikle mere bæredygtige løsninger.
Det kan vi gøre baseret på vores erfaring med udførelse af LCA i mange projekter indenfor klima-, afløbs-, drikkevands- og spildevandsprojekter.
Vi bruger livcyklusvurderinger til at gøre projekter indenfor vandkredsløbet mere bæredygtigt
Livcyklusvurderinger er for os i Envidan ét af værktøjerne, som kan bidrage til en bæredygtig udvikling ved aktivt at understøtte beslutninger.
Det gør vi fx i en partneringaftale med Halsnæs Forsyning og NCC. Her sker det for at renovere kloaksystemet i hele Hundested By med stor fokus på bæredygtighed.
Her bruger vi LCA i kombination med en række andre analyser og metoder for at vurdere miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Vurderingerne blev udført både på screeningsniveau i forbindelse med masterplaner og mere detaljeret til at undersøge forskellige dispositionsforslag.
Vi bruger LCA også til at dokumentere CO2-udledinger fra anlægsprojekter i udførelse løbende. Vi kunne fx vise, at rørsprængning var fordelagtig fremfor etablering med ledingsgrav, hvilket så indgår i planlægningen af fremtidige projekter.
I Envidan anvender vi ikke kun LCA ”udenfor hegnet”, men også fx i forbindelse med vandværker. Her har vi fx brugt LCA til at vurdere CO2-emissioner og ressourceeffektivitet for forskellige fremtidsscenarier for Elstedværket i Viby. Her kunne vi vise, at renoveringen og udvidelse af et eksisterende vandværk har et væsentlig mindre CO2-aftryk end når der bygges nyt.
