Livscyklusvurdering er metoden, som gør vores påvirkning på klima og miljøet konkret og målbar, og den kan dermed være med til at løse mange af de udfordringer, vandsektoren står med lige nu.
Hvis metoden bruges på tværs af sektoren, kan vi ikke kun udføre enkelte projekter mere bæredygtigt, men vi kan rykke hele branchen. Det kræver dog et fælles LCA-værktøj, så vi alle taler samme sprog, når vi arbejder med bæredygtighed.
Bæredygtighed er gået fra at være et buzzword til at være uundgåeligt på tværs af brancher – men det er stadig et fluffy begreb og ukonkret for de fleste. Udfordringen er, at det kan være svært at konkretisere, hvad begrebet dækker over, hvordan vi måler det, og hvordan vi kan inddrage bæredygtighed i beslutninger. Livscyklusvurdering (LCA) er metoden, som kan give svar på mange af disse spørgsmål. Metoden er ikke ny, men potentialet er uudnyttet, og derfor mener vi, at vi har brug for en ny branchestandard – så hurtigt som muligt.
Metoden findes men bliver ikke brugt på tværs af vandbranchen
Metoden har sine rødder tilbage i 1960’erne, hvor den blev populær fx i produktudvikling. I bogen ’Miljørigtig projektering af afløbssystemer’ (Nordisk Wavin A/S) fra 1998 kan man læse: ”Ved miljørigtig projektering skal der altså ses på miljøpåvirkningerne i hele afløbssystemets livscyklus, fra ’vugge til grav’. Miljørigtig projektering og LCA er derfor to sider af samme sag”.
Indtil nu har aktører i vandbranchen alligevel fokuseret meget på drivhusgasudledninger fra driftsfasen, som også står i centrum af Regeringens ’Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi’ fra 2020. Der er store potentialer ved energiudnyttelse og -optimering af spildevandshåndtering og drikkevandsforsyning. Derfor er Miljøstyrelsens ’Parismodel for en energi- og klimaneutral vandsektor’ et vigtigt skridt mod en bæredygtig vandsektor – men der skal endnu mere til.
Med LCA undgår vi tunnelsyn
Novafos estimerer i rapporten ’Bæredygtighed 2021’, at driftsudledninger fra anlæg, biler og energi bidrager med ca. 8.000 t CO2e, mens anlæg, indkøb, bortskaffelse og andre indirekte emissioner bidrager med ca. 74.000 t CO2e. Der er altså et uudnyttet potentiale ved for alvor at indtænke hele livscyklus – og ikke kun at se på driftsfasen.
Derudover skal vi også være undgå ’carbon tunnel vision’, hvilket betyder, at vi kun fokuserer på drivhusgasudledninger. Når vi anvender LCA til at beregne et klimaaftryk, får vi helt automatisk estimeret andre påvirkninger som fx økotoksicitetspotentiale og forbrug af fossile ressourcer. Med vores aktiviteter påvirker vi nemlig miljøet på mange forskellige måder gennem emissioner til luft, land og vand samt forbrug af ressourcer.
Inspiration fra andre brancher giver værdifuld viden
Selvom det er åbenlyst, at LCA er et vigtigt tiltag i en bæredygtig udvikling af vandsektoren, er det desværre ikke helt enkelt at arbejde med. Det kan hurtigt blive uoverskueligt at sætte sig ind i regler, begreber og databaser – og forskellige aktører i branchen arbejder med hver deres tilgang og metode.
Her kan vi lære fra andre brancher, som er et skridt foran: Nybyggeri skal overholde krav om LCA fra januar 2023, og Vejdirektoratet kræver, at der foreligger en LCA på større anlægsprojekter. For begge brancher eksisterer der allerede LCA-værktøjer (LCAByg og InfraLCA). Det gør det muligt at fokusere på at skabe bedre, innovative løsninger – og ikke på at diskutere beregningsmetoder og databaser.
Ny branchestandard skal forenkle og ensrette arbejdsgange
Sammen med Vandcenter Syd har Envidans Udviklingschef, Sarah Brudler i 2018, baseret på sit ph.d.-projekt, udviklet et LCA-værktøj for vandsystemer. Værktøjet samler en masse viden fra projektledere, entreprenører og ikke mindst LCA-eksperter og forskning i et kæmpe regneark. Siden er værktøjet blevet brugt i forskellige afløbs- og klimatilpasningsprojekter hos Vandcenter Syd. Dette værktøj opfordrer vi branchen til at bruge som basis for at udvikle en branchestandard, som kan anvendes af forsyninger, rådgivere og entreprenører i vandsektoren.
Der ligger store potentialer i en bred anvendelse af et LCA-værktøj på tværs af aktører: Når vi begynder at forstå vores miljøpåvirkninger, kan vi begynde at udvikle benchmarks, retningslinjer og indsamle eksempler på best practice. Herved kan vi skabe en fælles rettesnor, når det kommer til den bæredygtige agenda i vandsektoren.
Baseret på Sarahs tidligere arbejde er vi klar til at udvikle et LCA-værktøj, som hele vandbranchen kan mødes om. Vi har startet processen, hvor vi arbejder tæt sammen med forskellige aktører i branchen for at sikre, at vi opfylder forskellige behov og inddrager viden på tværs. Da vi samtidig arbejder på videreudviklingen af Parismodellen med Miljøstyrelsen, kan vi sikre, at modellerne og værktøjer i branchen hænger sammen og supplerer hinanden.
Vil du vide mere?
Så tag endelig fat i Sarah Brudler, Udviklingschef for bæredygtighed i Envidan.