Klimaaftryk fra drikkevandsforsyningen – 8 muligheder for optimeringer

Reducer klimaaftrykket fra drikkevandsforsyningen

Selvom dansk drikkevandsforsyning drives meget økologisk, skal vandforsyningerne gøre det endnu bedre, hvis målet om en klimaneutral vandsektor i 2030 skal nåes.

I Danmark har vi et stort fokus på ’simpel’ biologisk rensning, lavt vandspild og brug af energieffektivt udstyr, men vi kan gøre meget mere: Her får du otte optimeringsmuligheder, som kan hjælpe din forsyning til at blive mere bæredygtig.

 

1. Bevar fokus på reduktion af vandforbrug og vandspild

Der er stadig et stykke vej til f.eks. at opfylde den internationale 50L HOME koalitionsmål om at få vandforbruget ned på 50 L per person per døgn, men vi er kommet langt i Danmark med et forbrug, som har stabiliseret sig på ca. 100 L per person.

For hver m3 drikkevand, der ikke skal pumpes og renses, spares der ca. 0,4 kWh og derudover på grundvandsressourcen

Genbrug af filterskyllevand kan være fordelagtigt og måske også brugen af sekundavand – men dette skal vurderes specifikt, da det ikke altid giver værdi.  

En effektiv hjælp til rettidig samt struktureret udskiftning af komponenter og rør er at hente gennem machine learning-programmer til forudsigelse af ledningsbrud samt rør- og komponentlevetider. Vha. machine learning kan vi forventeligt øge gennemsnitsalderen af ledningsnettet med over 10 % i forhold til den nuværende (ca. 55 år) og derved reducere vandspild samt spare mange ressourcer.

 

2. Undgå unødigt løft af vand og bevar trykket i systemet

Med udpumpning af ca. 300 mio. m3 vand årligt i Danmark fra vandværkerne, kan der spares ca. 3 mil. kWh årligt, hvis vandet gennemsnitligt løftes bare 2 m mindre fra boring til forbruger.

Som forsyning kan I reducere boringspumpernes løftehøjde ved spredt indvinding fra flere boringer, så der opnås den lavest mulige sænkning af grundvandsspejlet. Vand, der falder frit, er et direkte tab af energi og skal så vidt muligt undgås. F.eks. bør I reducere fald ved iltning og i rentvandsbeholdere mest muligt.  

Trykzoner i forsyningsnettet, der er indrettet efter, at forbrugerne får leveret netop det korrekte vandtryk og ikke mere, er optimalt. Det er også energiforbrugsmæssigt bedre end én højdebeholder eller én samlet trykzone, hvor alt vand skal løftes til den højeste nødvendige kote i hele distributionssystemet.

 

3. Reducer tryktabet

Med et godt rørdesign, minimum af droslede ventiler og løbende indvendig renholdelse af råvandsrør med rensesvamp kan I reducere tryktabet. Herudover kan en optimal returskylning af dybdefiltre minimere et stigende tryktab i filtrene over tid på grund af aflejringer i dybden.

Filterskylning er historisk blevet foretaget på en ineffektiv måde på mange danske vandværker.

On-line målinger af tryk og flow gennem vandforsyningen skal benyttes til smart styring, overvågning og alarmering, så der bevares et minimalt tryktab.

 

4. Undgå overdimensionering af behandlingsanlæg

Overdimensionering af behandlingsanlæg er dyrt både økonomisk, ressource- og klimamæssigt. Hvis der som dimensioneringsforudsætning både dimensioneres efter den værst tænkelige råvandskvalitet samt det forventede største forbrug indenfor 50 år, og der derudover tillægges sikkerhedsfaktorer hos både forsyningen, rådgiveren og anlægsleverandøren, vil der blive bygget for stort.

Der er flere skrækeksempler fra 1960’erne og 70’erne og vi skal være opmærksomme på ikke at gentage fejlen.

Reducer sikkerhedsfaktorerne ved udvikling og brug af mere præcise dimensioneringsværktøjer samt partnering, hvor der kan arbejdes tættere sammen.

 

5. Undgå for vidtgående normal rensning af vandet

– men overhold naturligvis drikkevandskravene.

Hvis I renser vandet væsentligt bedre end drikkevandskravene, kan det have en negativ effekt på klimaet.

Renses vandet væsentligt bedre end drikkevandskravene, kan det have en negativ effekt på klimaet, da bedre rensning kræver mere og større udstyr og et øget energiforbrug. Derfor bør I nøje vurdere, om en bedre rensning giver værdi både i forhold til sundhed, klimabelastning samt økonomisk, inden den implementeres. F.eks. vil afblæsning af metan til atmosfæren i stedet for simpel biologisk nedbrydning i filtre til kuldioxid øge klimabelastningen med en faktor 25.

 

6. Blødgøring af vand: Inkluder forbrugeren i analysen

Specielt i den østlige del af Danmark er det relevant at kigge på blødgøring af vandet. Selvom blødgøring kræver et øget centralt energiforbrug og typisk et forbrug af kemikalier, viser LCA-beregninger (livscyklusvurdering) – måske overraskende – at klimabelastningen samlet set kan reduceres, når forbrugerne inkluderes i analysen.

Klimabelastningen kan ifølge livscyklusvurdering reduceres, når forbrugerne inkluderes i analysen.

Det koster på klimaregnskabet at blødgøre vand på vandværket (mere udstyr, øget kemikalie- og energiforbrug) – men til gengæld bruger forbrugeren færre kemikalier til rengøring og levetiden af vaskemaskine, vandvarmer osv. forlænges. Når vi inkluderer dette i den samlede LCA analyse giver det et positivt resultat at blødgøre vand. Alligevel bør I nøje overveje hvilken blødgøringsmetode, der er optimal både til den specifikke råvandskvalitet og anlægsstørrelse, og hvad der er den optimale resulterende hårdhed og kalkfældningspotentiale i vandet. Når anlægget endelig er i drift, er det vigtigt, at I vælger kemikalier fra producenter med en lav klimabelastning.

7. Minimér videregående vandbehandling

Så vidt muligt bør I minimere den videregående vandbehandling, da klimabelastningen fra rensningen kan være høj. Indvinding fra rene grundvandsforekomster (hvis det er muligt) og beskyttelse af indvindingsområder mod ny forurening er en topprioritet – ikke bare for drikkevandets sundhed men også i forhold til klimaet.

Indvinding fra rene grundvandsforekomster og beskyttelse af indvindingsområder mod ny forurening bør være topprioriteringer.

Som eksempel diskuteres det i branchen, om de danske kvalitetskrav til drikkevandets indhold af pesticidnedbrydningsproduktet DMS kan revurderes set i lyset af de lempeligere krav i f.eks. Tyskland. Overholdelse af de nuværende danske krav medfører behov for videregående vandbehandling på en del vandværker. Måske klimaet kan tilgodeses samtidig med, at vandet fortsat er sundt? Det er en vanskelig vurdering, som skal foretages af myndighederne, og der er tydeligvis ikke enighed i Europa. I Envidan følger vi derfor nøje med, hvad der sker på den politiske scene både i Danmark og i Europa.

 

8. Brug varmepumper og solceller

Endeligt er der mulighed for energiproduktion med f.eks. varmepumper og solceller, som med fordel kan udnyttes. I kan også overveje etablering af grundvandsparker, som udover at optage kuldioxid fra atmosfæren også vil sikre rent grundvand i fremtiden.

Hvis der over tid kan optages ca. 10 tons kuldioxid per hektar skov per år og der udlægges 200.000 hektar skov i grundvandsparker, vil dette skovareal kunne optage knap 200.000 danskeres kuldioxidudledning.