Klimaneutral vandsektor i 2030 er et fælles projekt

Vandsektoren vil bidrage til regeringens ambition fra klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi ved at opnå en klimaneutral vandsektor i 2030.

 

For at nå i mål med det, skal vi som sektor tage Verdensmål 17, Partnerskaber for handling, seriøst og samarbejde om at reducere sektorens påvirkning af klimaet – ikke bare driftens påvirkning, men også anlægsaktiviteternes.

Vi kommer ikke udenom det. Den danske vandsektor er ikke i mål, når det kommer til klimaneutralitet. Vi er en sektor, som bruger meget energi, når vi pumper såvel det rene som det mindre rene vand fra et sted til et andet. Vi bruger forbrugsstoffer i vores drift, der ligeledes har et miljø- og klimaaftryk, og når vi bygger anlæg, uanset om vi taler ledninger, bygværker, vandværker eller renseanlæg, er der et stort forbrug af materialer som stål og beton, der ligeledes har et anseeligt klimaaftryk (f.eks.: Anlægsarbejder vanskeliggør CO2-neutralitet i vandsektoren (ing.dk)

Når det er sagt, har vi som sektor over de sidste mange år taget et stort skridt mod mere miljømæssig bæredygtighed. Vi har faktisk formået mange steder at arbejde med vores driftsaktiviteter. På nogle af de større renseanlæg har vi fx formået at optimere anlæggene på en sådan måde, at de producerer mere energi, end de reelt forbruger – og dermed er blevet ressourceanlæg. Vi har anlæg, hvor der er bygget solceller ind i selve anlægget for at producere grøn energi, og med tiden vil klimabelastningen fra produktion af strøm gradvist reduceres i takt med udrulningen af vedvarende energi i Danmark.

Vi kan ikke ‘bare’ bygge os til bæredygtighed

Men hvad med vores anlægsprojekter? Som det ser ud i dag, er vi som sektor godt med i forhold til driften. Enkeltstående analyser indikerer, at den årlige CO2-emission fra anlægsaktiviteterne er op til 10 gange større end udledningen fra driften. Vi mangler dog på nuværende tidspunkt et samlet overblik, der viser, hvor stort et klimaftryk vi reelt bidrager med på anlægssiden. Et sådan overblik er første skridt for at kunne agere anderledes i vores valg af aktiviteter og materialer.

Vi belaster klimaet mindst, når vi ikke bygger. Men vi har dog nogle samfundsmæssige udfordringer, som skal løses. Her er der fx tale om miljøfremmede stoffer i vores drikkevand, hvor det kræver rensning og implementering af nye teknologier. Derudover kan nævnes klimaudfordringer med oversvømmelser i forbindelse med ekstrem regn, som kræver investering i grønne overfladeprojekter og i større infrastruktur under jorden i form af ledninger og bassiner samt mere rensekapacitet på vores renseanlæg. Konklusionen er derfor, at vi ikke kan lade være med at bygge, men vi kan udskyde fornyelse, hvor det er muligt, og bygge smart, hvor der tages hensyn til miljøet og klimaet.

Sektoren er som nævnt kommet langt ved at fokusere på driften, og det giver rigtig god mening. Men nu er det nødvendigt for alvor også at sætte fokus på vores anlægsaktiviteter. Reel viden om belastningen fra vores anlægsaktiviteter giver os mulighed for at anvende materialer og anlægsmetoder, som er bæredygtige. Viden skal give os mulighed for at ændre adfærd i sektoren, så vi også i anlægsaktiviteterne kan træffe bevidst bæredygtige valg.

Et nyt fælles værktøj for bæredygtighed i vandsektoren

Når vi som sektor skal se fremad og arbejde med den miljømæssige bæredygtighed i vores beslutninger og aktiviteter, er vi nødt til at finde et fælles sprog. Dette sprog skal bygges omkring en livscyklusanalyse (LCA), hvor vi fokuserer på såvel drift og anlæg som på bortskaffelse/genbrug af vores enkelte aktiver. Det vil ikke gavne indsatsen mod målet, såfremt der arbejdes med alle mulige metoder, som giver forskellige resultater. Nej, vi skal arbejde ud fra de samme forudsætninger og på den måde rykke sektoren i samme retning. Det første skridt er at få udarbejdet en branchestandard for LCA, som kan være med til at kaste lys over vores aktiviteter i hele værdikæden. Hermed kan vi fokusere på de største udfordringer.

I Envidan har vi sat os helt konkrete mål om at kunne rådgive alle vores kunder med hensyn til miljømæssig bæredygtighed, der er indenfor de planetære grænser. Det vil sige, at vi rådgiver vores kunder om, hvorvidt deres aktiviteter er indenfor rammen af det, som vores jordklode kan håndtere. Vi har allerede i dag nogle af landets lyseste hoveder indenfor bæredygtighed, som vi kan bringe i spil hos vores kunder, og vi ønsker at gå forrest i bestræbelserne på at samle sektoren om at udvikle en branchestandard indenfor LCA.

Vandsektorloven spænder ben for en reduktion af vores klimaaftryk

Hvis vi skal have en klimaneutral vandsektor i 2030, bliver vi nødt til at have in mente, at den klimaneutrale løsning ikke med sikkerhed er den mest økonomisk attraktive løsning. For at nå målet bliver vi derfor nødt til at se på en revurdering af vandsektorloven.

Som det er nu, er vandsektorloven sammensat således, at der er store effektiviseringskrav til forsyningerne på eksisterende og nye aktiviteter og aktiver, og det presser forsyningerne til at vælge de billigste alternativer og måske helt undlade at inddrage klimaneutralitet eller bæredygtighed i beslutningsgrundlaget.

Vi skal have en fremtidig regulering, som giver forsyningerne mulighed for at arbejde med flere bundlinjer – både den økonomiske, miljømæssige og sociale. På den måde kan vi i fællesskab flytte vandsektoren i den rigtige retning, hvor vi dels får løst vandsektorens opgaver, og hvor vi samtidig får flyttet os indenfor de planetære grænser for den miljøpåvirkning, jordkloden kan håndtere.

Det er bæredygtigt at samarbejde

FN’s verdensmål nr. 17 om partnerskaber understreger det endnu en gang. Vi kan ikke omstille vandsektoren og nå vores fælles mål, hvis vi ikke alle bidrager og finder fælles løsninger. I sektoren bør vi rykke vores fokus fra at se bæredygtighed som en kamparena, hvor vi rådgivere kæmper om at have det helt rigtige værktøj til beregningerne, til i stedet at være en måde at indgå nye og langvarige partnerskaber på, hvor de bæredygtige løsninger er i fokus. Vi skal alle bidrage i sektoren, hvis vi vil gøre os forhåbninger om at opnå vores klimamål og bidrage positivt til sektormålet om klimaneutralitet i 2030.

Internt i Envidan tog vi et vigtigt skridt i vores arbejde med bæredygtighed, da vi på direktionsniveau forankrede bæredygtighed. Mads Uggerby blev i den forbindelse udpeget som direktør for Innovation & Bæredygtighed, og sammen med hans team bliver der arbejdet benhårdt for at sikre, at vi både internt i virksomheden og ude hos vores kunder og samarbejdspartnere gør en positiv forskel for bæredygtighedsdagsordenen og dermed medvirker til at skabe en mere bæredygtig fremtid.

Vi har derfor flyttet vores strategiske fokus på bæredygtighed, så vi ikke længere har særskilte strategier for bæredygtighed. Nu er bæredygtighed fundamentet for vores forretningsstrategi.

For aktører i vandsektoren er første skridt på rejsen for os at se, at bæredygtighed bliver integreret som en grundpille i virksomhederne. Herefter kan vi indgå partnerskaber og i samarbejde opnå synergier i sektoren og skabe kobling til andre sektorer på tværs af brancher.

Kontakt mig
for mere info

Jeanette Agertved Madsen

Udviklingschef

+45 42 12 54 78

jam@envidan.dk