Revideret Parismodel kan få betydning for, hvordan vandsektoren fremadrettet skal indberette klimaregnskab

 

Parismodellen for vand- og spildevandsselskaber står til at blive revideret. Potentielt vil en revideret Parismodel få betydning for, hvordan vandsektoren fremadrettet skal indsamle, måle og beregne klimagasemissioner. Miljøstyrelsen inddrager nu sektoren for at kunne fastlægge omfanget af nye tiltag og krav om indberetninger på baggrund af forslag udarbejdet af Envidan.

 

I ”Klimaaftalen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” fra juni 2020 blev det besluttet, at vand- og spildevandsselskaber omfattet af vandsektorloven frivilligt skulle kunne indberette status samt ambitioner om deres energi- og klimaregnskab frem mod 2030 til Miljøstyrelsen i en ”Parismodel for en energi- og klimaneutral vandsektor”. 

På baggrund af erfaringer fra den første runde af indberetninger fra forsyningerne i 2021 er Envidan blevet hyret af Miljøstyrelsen til at udarbejde anbefalinger til en revideret og udvidet udgave af Parismodellen. Revisionen forventes at få betydning for den måde, hvorpå forsyninger og vandselskaber indsamler og rapporterer emissionsdata.

”For at sikre relevans for hele vandsektoren har inddragelse og dialog været afgørende for udarbejdelsen af anbefalingerne til en revideret Parismodel. Sammen med kolleger fra Envidan har vi faciliteret en række workshops for en lang række aktører fra sektoren med det formål at kortlægge og vurdere emissionskilder, ensrette beregningsmetoder og inddrage internationale standarder”.


Den nye model får betydning for indberetningskrav

Formålet med den nye Parismodel er at få en model, der giver et så retvisende billede af vandsektorens klimapåvirkning som muligt samtidig med, at modellen fortsat er nem at anvende og kan benyttes til at sammenligne vandsektoren internationalt.

I Envidan anbefaler vi i rapporten, at emissionskilder fra slamhåndtering, kemikalieforbrug, udtag af lavbundsjorder og metan fra vandværker medregnes. Undgåede emissioner fra nedlagte septiktanke og undgåede lattergasemissioner i vandmiljøet, som følge af spildevandsrensning anbefales ikke længere inkluderet i Parismodellen. Ligesom i den tidligere Parismodel medtages der alene emissioner fra selskabernes drift og ikke fra bygge- og anlægsdelen.

”Indberetninger til Miljøstyrelsen i Parismodellen er indtil videre frivilligt, men da forsynings- og vandselskaber allerede er underlagt at skulle indberette til performancebenchmark, forventes det, at der nu vil komme øgede krav til indberetninger af emissioner og ambitioner for reduktion af disse”


Dialog med sektoren bliver næste step

Miljøstyrelsen vil i efteråret gå i dialog med branchens organisationer om den endelige reviderede Parismodel og en eventuel ny indberetningsrunde baseret på den nye model. En ny indberetningsrunde planlægges gennemført i 2024.

”Det forventes, at vandselskaber vil blive mødt af øgede krav om indberetning. Miljøstyrelsen vil nu inddrage branchen ift. vores anbefalinger. Det skal bl.a. afgøres, om det skal være obligatorisk eller frivilligt at indberette til Parismodellen. Under alle omstændigheder skal forsynings- og vandselskaber begynde at måle, indsamle data og udarbejde en plan for reduktion af emissioner, da krav hertil kun bliver mere omfattende”.

Dyk ned i anbefalingerne til Parismodellen fra rapporten

Envidan er kommet med en række anbefalinger til en revideret Parismodel. Dyk ned i udvalgte anbefalinger nedenfor eller læs rapporten.

  • Ny og forbedret struktur giver overblik: I den reviderede version af Parismodellen er de inkluderede poster opdelt efter scope 1-3 samt undgåede emissioner og CO2-optag. Dette skal give vandsektoren et bedre overblik og flugter med anerkendte internationale standarder så som GHG-protokollen.  
  • Den nye Parismodel vil dække bredere end den tidligere og fx inkludere indberetning af kemikalieforbrug og andre forbrugsstoffer som fx jern- og aluminiumsprodukter til fosforfjernelse.
  • Effekten af slambehandling bliver i den reviderede model indberettet under ”scope 3”, i form af lattergas- og metanemissioner, men også under ”undgåede emissioner”, som gødningssubstitution, der erstatter ellers klimatung gødningsproduktion.
  • Vandværker vil med den reviderede Parismodel evt. skulle indberette metanemissioner i forbindelse med iltning af metanholdigt grundvand.
  • Det anbefales desuden, at undgåede lattergasemissioner fra vandmiljøet ikke længere medtages.

Kontakt mig
for mere info

Anna Katrine Vangsgaard

Senior Procesingeniør

+4546473220

akv@envidan.dk