BiogasEntrepriseSpildevandsrensning

Assens Ny Renseanlæg: Et stort og ambitiøst renseanlæg

Renseanlægget i Assens sikrer energioptimal drift, effektiv rensning af spildevand og reduceret CO2-udledning.

 

Hvem

Assens Forsyning A/S 

Hvad

Totalentreprise på nyt renseanlæg (100.000 PE) med tilhørende biogasanlæg

Hvor

Assens, Danmark 

Hvornår

2020-2023 

Det nye renseanlæg skal erstatte 8 mindre renseanlæg

Assens Byråd samler håndteringen af spildevand fra otte mindre renseanlæg i ét stort anlæg, Assens Ny Renseanlæg. Selvom renseanlægsprojektet til 250 mio. kr. er en stor investering for forsyningen, giver det økonomisk og klimamæssigt mening at bygge et nyt. Det skyldes stordriftsfordele, samt at det nye renseanlæg mindsker CO2-aftrykket fra spildevandshåndtering.

Det kæmpestore vestfynske projekt blev idriftsat i januar 2023 og 5 af de 8 mindre renseanlæg er koblet på.  

Anlægget har en kapacitet på 100.000 PE med mulighed for på sigt at udvide til 150.000 PE.

Det ypperste inden for håndtering og behandling af spildevand

Assens Forsyning har valgt den helt store og topmoderne pakke inden for renseanlæg, hvorfor projektet er state-of-the-art inden for håndtering og behandling af spildevand:

“Man kan forstå et renseanlæg som en opbygning af byggeklodser. Man kan sagtens få et renseanlæg til at fungere med ganske få byggeklodser, men Assens Forsyning har valgt stort set alle de byggeklodser, man kan forestille sig.”

Det var ikke kun teknologien, der før projektets start vækkede begejstring hos bestyrelsesformand i Assens Forsyning A/S, Poul Erik Kristiansen:

”Foruden en absolut moderne, miljøvenlig og energieffektiv teknologi, spiller projektets arkitektur godt sammen, ikke bare med det nyopførte vandværk og den planlagte administrationsbygning, men også med landskabet og den flotte natur i og omkring Forsyningsparken. Det glæder vi os meget over. Vi ser herudover frem til at skulle samarbejde med et hold af absolut erfarne anlægs- og spildevandseksperter.” 

Envidans rolle i entreprisen

Der var jubel på kontorerne, da Envidan i konsortium med Jakobsen & Blindkilde, en del af NCC, vandt opgaven med at bygge det nye renseanlæg med tilhørende biogasanlæg for Assens Forsyning A/S.

Konsortiet fik navnet Nyt Assens Renseanlæg I/S og sammen med Assens Forsyning A/S, Cubo Arkitekter A/S og Møller & Grønborg har vi opført det nye renseanlæg i Forsyningsparken i Assens.

Parken er udstyret med en ”formidlingsring”, som er et offentligt stisystem, hvor borgere og fagfolk kan få indblik i, hvordan anlægget fungerer, og hvorfor det er et topmoderne renseanlæg.

Konsortiet blev valgt af en enig bestyrelse og på baggrund af et EU-udbud, hvor tre totalentreprenører var prækvalificeret. Valget faldt på Nyt Assens Renseanlæg I/S, fordi vores tilbud indeholdt det bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Biogasanlægget gør renseanlægget delvist selvforsynende

Da det nye Assens Ny Renseanlæg blev etableret, byggede vi samtidig et moderne biogasanlæg, som er en central del af driften. Det gør renseanlægget delvist selvforsynende og er en vigtig del af ressourcekredsløbet på anlægget.

Kontakt mig
for mere info

Jens Albrechtsen

Projektchef, Entreprisechef

+45 4053 2806

jal@envidan.dk

Medarbejder: Jens Albrechtsen

Del på de sociale medier